Tre VB'ere på landsholdsopgaver i november

Foto: Carl Forssling

Gunnar Vatnhamar, Abdoulaye Camara og Nicolas Gammelgaard er fra førsteholdstruppen udtaget til at repræsentere deres respektive landshold i novemberterminen.

Af Daniel Abedeny | 9. november 2026

Landsholdsterminen går fra mandag den 9. november til og med tirsdag den 17. november.

Gunnar Vatnhamar repræsenterer Færøerne, som afslutter sit gruppespil i UEFA Nations League med kampe mod Slovakiet fredag den 13. november og Moldova mandag den 16. november. Forud for femte og sjette spillerunde ligger Færøerne på andenpladsen i gruppe C3, der også tæller Kasakhstan.

Abdoulaye Camara er udtaget til det guineanske U23-landshold, der spiller kvalifikation til U23 Africa Cup of Nations 2027. Camara og kompagni møder Botswana to gange, den 11. og 17. november.

Nicolas Gammelgaard er udtaget til det danske U19-landshold, der sparker gang i anden runde af sin EM-kvalifikation i San Marino. Danmark møder Georgien den 11. november, San Marino den 14. november og Bosnien-Hercegovina den 17. november.

Vejle Boldklub ønsker alle tre held og lykke med de forestående landsholdsopgaver.

DIN KAMPDAG. NÆSTE NIVEAU.

Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV