Teja: Vi har svært ved at skabe chancer

Foto: Johnny Kristensen

- Randers er et godt hold, og de er bare bedre end os. De har kvalitetsspillere over det hele, og vi lykkes ikke med kreere ret mange muligheder. Vi forsøge at kæmpe og finde løsninger, men det er svært mod så godt et hold.

Af Ole Kristensen | 24. november 2024

Teja forklarede ændringerne således:

- Kirkegaard var syg, AK havde lidt problemer, og de andre har spillet meget, ligesom Gundelund jo kommer fra en skade. Så er det godt at give andre chancen. Og vi skiftede til 4-4-2 for at forsøge at være lidt mere kompakte.

Teja medgav, at hans hold struggler med at lave mål. I dag fik Yeboah 90 minutter, og træneren fandt, at han spillede en god kamp, men det gav altså ikke bonus.

Rasmus Bertelsen: En gennemført stærk præstation

Randers-træner Rasmus Bertelsen var selvsagt en tilfreds mand efter hjemmesejren.

- Jeg får svært ved at tørre smilet af i aften. Det var en gennemført stærk indsats. Vi stresser Vejles opspil, så vi kunne ligge og erobre bolde, og vores offensivspillere er livlige og får skilt deres organisation ad. Jeg så Vejle mod Sønderjyske, men der var de ikke selv tilfredse og havde da også skiftet formation og fem mand. I dag kommer vi godt på siden af deres to centrale midtbanefolk, og vi er bare irriterende at spille med.

Bertelsen medgav, at han frygtede deja-vu fra decemberkampen sidste år, hvor Trott reddede straffe, og VB fik 0-0.

- Det smagte ikke helt godt i pausen, men allerede hurtigt inde i 2. halvleg kunne jeg se, at kampbilledet var det samme, så jeg var rimelig fortrøstningsfuld. Vi havde snakket om at bevare tålmodigheden, og 1-0 scoringen kom så også hurtigt.

Træneren forudser, at der skal mange point til for at komme i top 6, så han forudser spændende sidste seks kampe i grundspillet.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV