Foto: Daniel Abedeny
Af Morten Pelch | 11. juli 2025
Vejle Boldklubs nye bettingpartner har Betinia og CampoBet i deres portefølje.
Soft2Bet har for nylig indgået en historisk aftale med Divisionsforeningen, der betyder, at Soft2Bet navngiver de tre turneringslag under 3F Superliga med navnene Betinia LIGA, CampoBet 2. Division og CampoBet 3. Division.
René Petersson, Country Manager for Soft2Bet i Danmark, er glad for aftalen med Vejle Boldklub, der er virksomhedens første 3F Superliga-klub i Danmark.
- Hos Betinia og CampoBet er vi stolte af at være sponsor for Vejle Boldklub – en klub med dybe rødder i dansk fodboldhistorie. Gennem generationer har VB udviklet markante profiler som Allan Simonsen, Thomas Gravesen, John Sivebæk m.fl – spillere, der ikke blot har præget Superligaen, men også sat Vejle på det internationale fodboldlandkort. Klubben er et symbol på lokal stolthed og passion, og det mærkes langt ud over stadionets tribuner. Vi ser frem til at følge klubbens fortsatte rejse og bakker op med stor entusiasme, fortæller René Petersson.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.