Arkivfoto: Johnny Kristensen
Af Morten Pelch | 20. februar 2024
27-årige Saeid Ezatolahi havde udløb med Vejle Boldklub til sommer, og spilleren ønskede at jagte denne mulighed i Dubai.
Vejle Boldklubs sportschef Marius Adrian Nicolae er tilfreds med løsningen og ønsker Saeid held og lykke i fremtiden.
- Saeid Ezatolahi får med dette skifte sit ønske opfyldt. Et skifte, der giver mening for Vejle Boldklub med tanke på spillerens udløb til sommer. Saeid har været et positivt bekendtskab i Vejle Boldklub og en vellidt del af omklædningsrummet. En spiller, der har haft nogle helt åbenlyse kvaliteter, og som har repræsenteret Vejle Boldklub flot gennem sine præstationer til de helt store slutrunder. Jeg har været glad for at have Saeid i truppen, og alle i Vejle Boldklub ønsker ham alt det bedste i fremtiden.
Saeid Ezatolahi kom til Vejle Boldklub i sommeren 2020 fra FC Rostov i Rusland.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.