Sådan dækker vi træningskampene i Belek

Arkivfoto: Fanatic Tour

Med et VB PREMIUM-medlemskab kan du livestreame Vejle Boldklubs fem træningskampe fra Tyrkiet direkte i VB-appen.

Af Daniel Abedeny | 19. januar 2024

I Tyrkiet får Vejle Boldklub international modstand, og i samarbejde med Arbejdernes Landsbank har Vejle Boldklub indgået en lokal produktionsaftale, der betyder, at alle med et VB PREMIUM-medlemskab kan se med direkte fra VB-appen.

Således kan alle VB PREMIUM-medlemmer livestreame træningskampene mod iranske Tractor S.C, bosniske FK Velež Mostar, bulgarske PFK Botev Plovdiv, tjekkiske SK Sigma Olomouc og ukrainske PFK Olexandrija. Et VB PREMIUM-medlemskab koster 29 kroner i måneden uden binding.

Læs også: Opstartsprogrammet er på plads

Relevant indhold - både før og efter

Udover at VB PREMIUM-medlemmer vil kunne følge holdets fremskridt over de fem træningskampe, vil der i forbindelse med hver træningskamp blive leveret kamprelateret indhold - blandt andet mål, udvidede højdepunkter og kampene fuld længde vil efterfølgende kunne findes i VB-appen, lige præcis som de tusinder brugere af VB's digitale samlingspunkt kender fra vores turneringskampe.

Læs også: Truppen til Belek

Info om spilletid og -sted offentliggøres løbende

Alle fem træningskampe skal spilles på nogle af de mange fodboldanlæg og -stadioner, som findes i og omkring Belek. Vejle Boldklub vil hurtigst muligt offentliggøre informationer om spilletid og -steder. Info om Vejle Boldklubs første træningskamp mod Tractor S.C. fremgår nedenfor:

Vejle Boldklub - Tractor S.C.
Mandag den 22. januar klokken 09:30 (GMT+1)
Fanatic Sport Center, Belek

VB PREMIUM-medlemmer vil i VB-appen en time før kampstart få tilsendt en push-notifikation med linket til livestream. Har du ikke slået pushnotifikationer til, kan du gøre det under MIT VB i VB-appen.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV