Generelt om personoplysninger og tredjepartwebsites

Hvis du har spørgsmål til Vejle Boldklubs behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os på følgende måder:

På e-mail: bk@vejle-boldklub.dk

På telefon: +45 75 72 75 00

Vejle Boldklub tager ansvaret for dit privatliv meget alvorligt, og vi forpligter os til at beskytte dine personlige oplysninger.

Nærværende persondatapolitik oplyser, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger på vores hjemmesider og andre digitale platforme.

Bemærk venligst, at vores hjemmeside og andre digitale platforme kan indeholde links til tredjepartwebsites/digitale platforme, der kan have interesse for dig. Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer disse websites/digitale platformes privatlivspolitikker og –procedurer, inden du anvender dem.

Ansvarligt spil

Mange fodboldfans nyder betting i forbindelse med fodboldkampe. For langt de fleste fodboldfans forbliver betting ved underholdning, men for nogle kan betting desværre udvikle sig til decideret spilafhængighed, ludomani. Som fodboldklub og samlingspunkt for en hel region, og med en sponsoraftale med en officiel bettingpartner in mente, er Vejle Boldklub bevidst om den risiko i relation til klubben og dens aktiviteter. Således er Vejle Boldklubs opfordring specifikt i forbindelse med vores samarbejder med vores bettingpartner og generelt i markedsføringen af klubben klar: Spil ansvarligt og søg hjælp, hvis du har brug for den til at stoppe.

StopSpillet – hjælpelinje om spilafhængighed

Center for Ludomani – behandling af og rådgivning om spilafhængighed

Hvilke personoplysninger indsamler Vejle Boldklub?

Vejle Boldklub indsamler og behandler visse almindelige personoplysninger om dig, herunder eksempelvis navn, adresse, leveringsadresse, e-mailadresse, telefonnummer, fødselsdag og betalingskortoplysninger. Det kan også være nødvendigt for os at indsamle personfølsomme oplysninger om dig, herunder eventuelle handicap eller sundhedsmæssige behov.

Når du interagerer på vores digitale platforme, kan vi også automatisk indsamle følgende oplysninger om dit besøg. Det er primært for at hjælpe os med at forstå, hvordan vores fans bruger vores digitale platforme, så vi kan skabe bedre indhold og mere relevant kommunikation:

  • Hvordan du har nået vores digitale platform og den internetprotokol (IP) -adresse, du har brugt
  • Din browsertype, versioner og plug-ins og dit operativsystem
  • Hvilke pop ups eller push-beskeder, du har set
  • Hvilket indhold, du har ’liket’ eller delt
  • Hvilke videoer, du har set og hvor længe
  • Hvilke annoncer, du har set eller interageret med på vores platforme
  • Din rejse gennem vores digitale platform, herunder hvilke links du klikker på og eventuelle søgninger, du har lavet, hvor længe du har været på en side og andre interaktioner
  • Dit tilhørsforhold som kunde
  • Oplysninger, du udfylder i formularer

Hvordan indsamles dine personoplysninger?

Dine personoplysninger indsamles enten ved

  • at du selv indtaster dem i vores systemer, som kan blive suppleret ved en efterfølgende kontakt med dig, eller
  • vi kan modtage dem fra andre organisationer, fx samarbejdspartnere.

Til hvilket formål behandler Vejle Boldklub dine personoplysninger?

Vi behandler dine almindelige personoplysninger til et eller flere af nedenstående formål. Til at:

  • at administrere og tilbyde produkter og services, som du har bedt om eller udtrykt interesse i
  • at administrere konkurrencer og andre tilbud, som du deltager i
  • at kommunikere med dig, hvis ydelsen, du har bedt om, ikke er tilgængelig
  • at personliggøre og forbedre din oplevelse på vores platforme
  • at udføre markedsundersøgelser, som kan forbedre din oplevelse og vores produkter og services
  • at indsamle din aktivitet på vores digitale platforme
  • at skabe en individuel profil for dig, der gør, at vi kan respektere dine ønsker
  • at screene for snyd og bedrag
  • at personliggøre og skræddersy den kommunikation, vi sender ud til dig.

Vi behandler dine følsomme personoplysninger til følgende formål:

At tage hensyn til dine behov i forbindelse med en begivenhed eller service, der finder sted på stadion, så vi kan sikre din optimale komfort og sikkerhed.

Hvem videregiver Vejle Boldklub personoplysninger til?

Vejle Boldklub videregiver ikke personoplysninger til andre dataansvarlige, medmindre, at:

  • du udtrykkeligt samtykker hertil,
  • det er til brug for opfyldelse af en kontraktretlig forpligtelse overfor dig, eller
  • såfremt Vejle Boldklub/VB Alliancen A/S er retligt forpligtet hertil.

Typisk vil videregivelse ske til samarbejdspartnere, andre klubber, offentlige myndigheder, revisionsfirmaer, advokatfirmaer eller pengeinstitutter eller forsikringsselskaber.

Derudover kan vi dele dine data med annonceringsnetværk og/eller sociale medier med det formål at vælge og vise relevante annoncer til dig via disse netværk/platforme og til søgemaskiner og analyseleverandører.

Vejle Boldklub benytter sig derudover af en række tredjeparter, der opbevarer og behandler data på vegne af Vejle Boldklub. Disse databehandlere er uberettigede til at anvende dine personoplysninger til egne formål. Vi anvender derudover alene databehandlere der yder et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Periode for opbevaring

Personoplysninger opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og Vejle Boldklub sletter dem, når de ikke længere er nødvendige til opfyldelse af det formål, hvortil de er indsamlet.

Sikkerhed

Vi tager sikkerheden for dine personlige oplysninger seriøst. Vi har sikkerhedsprocedurer på plads til at beskytte vores papirbaserede systemer og computerbaserede databaser mod tab og misbrug, som vi kun giver adgang til, når det er absolut nødvendigt. Vi har desuden strenge retningslinjer for brugen af personoplysninger i vores systemer og databaser.

Ret til indsigt og berigtigelse

Hos Vejle Boldklub har du altid ret til at få indsigt i hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig. Derudover har du ret til at få opdateret, slettet eller blokeret oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen.

Dette kan ske ved, at du skriver til os på bk@vejle-boldklub.dk. Vi opfordrer dig til at opdatere dine personoplysninger, når der er ændringer af disse.

Ret til dataportabilitet

De personoplysninger, som du selv har givet til Vejle Boldklub, har du ret til at modtage i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, såfremt behandlingen er baseret på et samtykke eller en kontrakt. Disse personoplysninger er du berettiget til at overføre til en anden virksomhed.

Ret til at gøre indsigelse

Hvis dine personoplysninger behandles for, at Vejle Boldklub kan forfølge en nødvendig og legitim interesse, eller hvis dine personoplysninger anvendes til direkte markedsføring, har du endvidere ret til at gøre indsigelse mod behandling. Så vil Vejle Boldklub ikke længere behandle dine personoplysninger til markedsføringsmæssige aktiviteter. Dette kan også ske ved at kontakte bk@vejle-boldklub.dk.

Hvis du har abonneret på at modtage marketingkommunikation, kan du til en hver tid afmelde disse. Enten via links i de enkelte e-mails, eller ved at følge afmeldingsinstruktionerne i de sms’er eller andre meddelelser, som du får fra os.

Samtykke

Hvis Vejle Boldklub behandler dine personoplysninger på baggrund af et samtykke, kan du til enhver tid tilbagetrække samtykket på bk@vejle-boldklub.dk. Herefter behandler vi ikke længere dine personoplysninger.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du tilbagetrækker et samtykke, vil Vejle Boldklub ikke længere have mulighed for at udøve sine forpligtelser overfor dig.

Klage

Klage over behandling af personoplysninger skal ske til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, tlf.: 33193200, eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk. Du kan finde anden generel vejledning og information på www.datatilsynet.dk.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV