1965

”Årets Fodboldspiller 1965”
Et afbud fra Esbjergs Knud Petersen til det danske fodboldlandshold gav d.5. juli VB’s 23-årige wing Kaj Poulsen chancen, og den udnyttede han så godt, at han blev fast mand på landsholdet og ved sæsonens afslutning kåret som ”Årets fodboldspiller 1965” – en værdighed, han overtog efter navnkundige Ole Madsen. Kaj Poulsen var blevet VB’er i 1960, da han flyttede til det sydøstjyske fra Mors. Han debuterede på VB’s divisionshold d.31. marts 1961, og var således en af de mere erfarne spillere, da han fik chancen på landsholdet. Forinden var det bl.a. også blevet til en kamp på U- og to kampe på B-landsholdet.

Med udnævnelsen til ”Årets spiller” fulgte næsten også en professionel kontrakt. VB fik kun lov til at beholde ”Årets spiller 1965” i spillerstaben indtil sommeren året efter. 1. juli 1966 skrev Kaj Poulsen kontrakt for to år med Hannover 96. Senere fortsatte han den professionelle karriere i belgisk fodbold, hvor han først var to år i 1.divisionsklubbe Tornhout, inden han i sommeren 1973 vendte tilbage til VB. Inden han rejste ud, havde Kaj Poulsen spillet 131 tællende kampe for VB’s 1.divisionshold. Tallet blev ikke øget væsentligt, efter at han kom hjem. Syv år som professionel havde sat sine spor i bentøjet. Skader satte flere gange Kaj Poulsen udenfor, så i løbet af halvanden sæson efter hjemkomsten blev det kun til yderligere ti tællende kampe, så ”Årets fodboldspiller 1965” står noteret for 141 kampe i VB’s statistik.

Med titlen ”Årets fodboldspiller” fulgte et flot sølvfad, som Kaj Poulsen fik overrakt efter sæsonens sidste fodboldlandskamp mod Wales i Wrexham. På hjemmefronten var det også kun blevet til sølv. I danmarksturneringen fulgte VB de danske mestre 1961, ’62 og ’63, Esbjerg fB til dørs. Afgørelsen faldt reelt i tredjesidste spillerunde, hvor de to hold på Vejle Stadion spillede 1-1 i ove4rværelse af 18.500 tilskuere og adskillige tusinder derhjemme ved tv-skærmene, idet kampen helt ekstraordinært blev sendt forskudt i TV.

Ét point fra guldet
Indtil et minut før tid var VB danske mestre. Efter 37min. Var VB kommet foran, da Ole Fritsen scorede efter en centring fra Ulrik le Fevre, og det fik et i første halvleg meget defensivt spillende Esbjerg-hold frem på banen i de sidste 45min. VB holdt dig godt stand og vejlenserne på de tætpakkede tilskuerpladser var så småt begyndt at lykønske hinanden med mesterskabet, da udligningen faldt. Efter et frispark, hvor Knud Pedersen fik lov at stå udækket i højre side og skyde, reddede Mogens Pladsbjerg på målstregen, men bolden skruede ud til Carl Emil Christiansen, der drønede den forbi Heinz Hildebrandt og i nettet. Dermed var mesterskabet afgjort – mente man.

Søndagen efter skulle EfB spille hjemme mod bundholdet B 93, mens VB skulle ud mod KB. VB’erne regnede mesterskabet for afgjort og leverede en bleg indsats i 1-1 kampen. De ærgrede sig bagefter, da de hørte, at B 93 havde vundet 2-1 i Esbjerg. Vestjyderne dummede sig dog ikke en gang til. Sidste spilledag vandt EfB i København 3-0 over B 1903, der løb med bronzen, så det hjalp ikke VB’erne, at de sluttede med en 1-0 sejr over Frem, der med det omvendte resultat havde snuppet sølvet. VB sluttede et point efter EfB i kampen mod guldet, og det var faktisk flot, for foråret havde holdet ikke gjort det særligt godt. Det blev kun til 10 points i 11 kampe, men til gengæld gik holdet ubesejret gennem efterårssæsonen. De to uafgjorte kampe mod EfB og KB var de eneste pointstab!