
Arkivfoto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 14. februar 2026
Trænerteamet stillede et ungt reservehold i lørdagens træningskamp mod VSK Aarhus fra 2. division. Aarhusianerne forbereder sig inden forårssæsonen i landets tredjebedste række, og de var på dagen et niveau eller to over et vejlensisk reservehold, der havde store udfordringer.
- Vi leverer en uacceptabel præstation, som ikke kun kan forklares med mange nye relationer og spillere ude af deres vante positioner. Vi forventer mere af både gruppen og den enkelte spiller, og det er blevet italesat meget klart efter kampen. Vi kan godt tabe fodboldkampe, men vi må ikke gøre det på den her måde, indleder trænerassistent Steffen Kielstrup, der havde ansvaret på sidelinjen.
VSK Aarhus havde de tidligere VB’ere Mads Lauenstein og Theis Eskildsen i aktion, og de lavede tre mål på bare otte minutter i 1. halvleg. Først efter bandespil og et indlæg til bagerste stolpe, siden efter en række dårlige VB-clearinger i eget felt og igen efter bandespil og en friløber.
- Det er nogle ret basale ting, vi bliver slået på. Vi er for dårlige til at følge løbene omkring os, og vi efterlader både rum og plads at spille i, og det udnyttede et fint spillende VSK Aarhus-hold, siger Steffen Kielstrup.
Efter pausen blev flere af VB Akademiets U19 Liga-spillere indskiftet, og de var et frisk pust på et VB-mandskab, der fik samlet sig.
- Det bliver bedre i de sidste 45 minutter, men vi får aldrig reddet helhedsindtrykket. De unge spillere kommer ind med en god energi og en god attitude, og vi har også optræk til en reducering. Alexi Pitu og Sander Ravn havde flere fine skud fra distancen, og vi kom også til enkelte andre muligheder, men VSK Aarhus lukkede alligevel til 4-0 efter en time, da de fandt en umarkeret spiller på bagerste stolpe, siger Steffen Kielstrup.
Træningskamp, Vejlby-Risskov kunstgræsbane
Lørdag den 14. februar 2026 kl. 12.00
VSK Aarhus – Vejle Boldklub 4-0 (3-0)
16. 1-0 Sebastian Buch
18. 2-0 Theis Eskildsen
24. 3-0 Peter Nemec
61. 4-0 Jonas Yderholm
Indskiftninger:
46. Luka Latsabidze ud Hjalte Gitz ind
46. Laurits Engmark ud Mathias Bang ind
46. Abdoulaye Camara ud Marcus Brolund ind
60. Max Jensen ud Samuel Hust ind
70. Alexi Pitu ud Nicolas Gammelgaard ind
70. Jonathan Amon ud Eman Subasic ind
75. Christian Sørensen ud Gregor Božić ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Tobias Haahr Jakobsen
Luka Latsabidze
Anton Klaster
Christian Sørensen
Laurits Engmark
Max Jensen
Sander Ravn
Alexi Pitu
Abdoulaye Camara
Anders K. Jacobsen (anfører)
Jonathan Amon
Bænken:
Gustav Knudsen (m)
Hjalte Gitz
Mathias Bang
Marcus Brolund
Samuel Hust
Eman Subasic
Nicolas Gammelgaard
Gregor Božić
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.