
Foto: Carl Forssling
Af Ole Kristensen | 23. november 2025
- Vi kom godt ud og fik vist det, vi gerne ville, nemlig at komme ned bag dem – det lykkedes vi fint med det første kvarter. Vi ville gerne i boksen – det kommer vi og rammer overliggeren og scorer. Men herefter ser vi skrøbelige ud – en simpel pasning gennem kæderne, og så scorer de. Herefter ser vi shaky ud!
Kielstrup påpegede, at de store fejl fra hans mandskab prompte blev straffet.
- De har ikke mange chancer, men dem, de har, udnytter de koldt og kynisk. Viborg er et uhyre effektivt hold med dygtige spillere.
Om den nye opstilling sagde træneren:
- Vi ville gerne gøre det kompakt og lukke af centralt for at få dem til at spille udaf. Men vi vinder jo ikke duellerne ude på siderne, hvor vi ikke er hårde nok. Viborg finder alt for mange rum at spille i. Vi laver for mange fejl, og bliver vi ved at begå dem, så bliver det svært.
Kielstrup havde håbet, at man havde kunnet bygge videre på præstationen mod FCK og følge op på det, men måtte erkende, at det skete ikke.
- Det er kun et kvarter, vi ser gode ud. Vi snakker så om i pausen at få justeret nogle ting og forsøge et comeback, og vi får da også scoret, men får ikke rigtigt fulgt op på det. Nej, det var en offday.
”Kiel” kunne forudskikke, at nogle af de skadede spillere kan få spilminutter i morgendagens Future-kamp i Horsens, mens en spiller som Duelund måske kan være klar om en uges tid.
Nickolai Lund: Vi holder hovedet koldt og får kontrol over kampen
- En stærk præstation, hvor vi både offensivt og defensivt leverer på et højt niveau, konkluderede en tilfreds Viborg-træner Nickolai Lund.
Ikke desto mindre var træneren irriteret over starten på både 1. og 2. halvleg og de to indkasserede mål.
- Det var unødvendigt, men i løbet af 1. halvleg får vi dog kampen væk fra Vejles præmisser og får selv kontrol over kampen. Vi kommer så igen dårligt ud efter pausen, selv om vi havde italesat, at nu skulle vi gå efter et clean sheet efter pausen. Igen indkasserer vi dog et mål, men lader os heldigvis ikke stresse af, at det pludselig står 4-2. Vi holder hovedet koldt og får atter kontrol over kampen og får endda scoret igen til sidst.
Træneren glædede sig over sit holds fine kombinationer.
- Det er jo den slags fodbold, vi alle gerne vil se! Vi er effektive og får både scoret på omstillinger, efter organiseret spil og på dødbolde – det er glædeligt!
Nickolai Lund noterede sig, at VFF, der for tre runder siden lå på en tiendeplads, nu er avanceret til top 6 efter tre sejre i træk.
- Nu fokuserer vi på at stå skarpest muligt mod Sønderjyske i den næste kamp, og derefter i den næste kamp igen, og så må vi se, hvor vi ligger efter runde 22.
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.