
Foto: Carl Forssling
Af Lars Christensen | 6. februar 2026
Runde 19: Forårspremieren i Vejlby udsat - runden sparkes i gang i Farum og Silkeborg
Den første 3F Superliga-runde i 2026 skulle være sparket i gang i Ceres Park Vejlby, hvor AGF skulle have besøg af OB. Men snevejret over Danmark har udsat den kamp til mandag aften kl. 21.00 - altså umiddelbart efter Vejle mod FC Fredericia. I stedet sparkes runden - og foråret - altså i gang søndag. Her fortsætter programmet fra kl. 14.00 med FC Nordsjælland mod Sønderjyske og Silkeborgs møde med Viborg. Kl. 16.00 er der FC Midtjylland mod F.C. København på programmet, mens den sene kamp kl. 18.00 står mellem Brøndby og Randers FC. Mandagskampen spilles i Nørreskoven - og altså også i Ceres Park Vejlby.
Vejles opstart: Bulgarske krydser og Aarhus Fremad-generalprøve
FC Fredericias opstart: Fem krydser og sejr i generalprøven
Indbyrdes kampe: FC Fredericia uden sejr i Nørreskoven siden 2019
FC Fredericia har været på besøg på Vejle Stadion 15 gange siden indvielsen i 2008. Det er blevet til tre sejre, fire uafgjorte og otte nederlag. Fredericia vandt forårspremieren i 2010, med 2-0, den anden sejr faldt i foråret 2014, og fredericianernes seneste gevinst fandt sted i august 2019, hvor de igen vandt 1-0. Det er værd at bemærke, at alle fire uafgjorte kampe er endt 0-0.

Dommerinformation: Svendsen dømmer forårspremieren
Det bliver unge Frederik Svendsen, der dømmer forårspremieren mellem VB og FC Fredericia. Den 27-årige dommer er i gang med sin første sæson i landets bedste række. I efteråret blev det til seks kampe. Her dømte han blandt andet VB’s hjemmekampe mod OB (4-0) og FC Nordsjælland (0-3), mens han fløjtede i Fredericia udebanenederlag til OB (2-3).
Frederik Svendsen assisteres på linjerne af René Risum og Amir Sabic, mens Jonas Bøgelund får ansvaret på sidelinjen som 4. dommer. Kampens VAR-dommer er Jonas Hansen.
Karantæneinfo: Duelund er i karantæne
Mikkel Duelund ragede en karantænegivende advarsel til sig i efterårets sidste 3F Superliga-kamp mod Brøndby. Dermed afsoner den rutinerede offensivspiller sæsonens første karantænedag mod FC Fredericia. Med karantænen til Duelund er det kun Stefan Velkov og Mike Vestergård, der i karantænefare ved den næste advarsel. Velkov kan tåle en advarsel til tre strafpoint for at slippe, mens Vestergård afsoner karantæne, uanset hvordan den næste advarsel bedømmes. Se et overblik over hele truppen her.
Seneste kamp: Regnvejrs-deler på Monjasa Park
VB og FC Fredericia afviklede sæsonens første lokalopgør tilbage i september, hvor klubberne spillede mandagskamp på Monjasa Park i silende regnvejr igennem stort set samtlige 90 minutter. Efter en VB-føring efter pausen ved Chiakha, så udlignede gæsterne ni minutter senere til slutresultatet 1-1.
Trods de ugunstige vejrforhold med nedbør i lange baner så havde 4749 tilskuere fundet vej til lokalopgøret, og de kunne se Velkov og Chiakha have muligheden for tidlige scoringer, men Lamhauge kom i vejen. Værterne havde også deres, og Agon Mucolli var oplagt, men han kunne ikke passere Vekić. Hjulsager testede Fredericia inden pausen, men målene udeblev for begge mandskaber.
Efter teen kom vejlenserne foran ved Chiakha, der tog bolden til sig efter et Gundelund-indlæg og scorede fladt. Det var kun få minutter inden, at Oscar Buch havde tvunget Vekić ud i en stor redning, men Buch skulle få revanche senere. Efter en god time udlignede han efter en omstilling, da han gled et Egelund-indlæg i mål. Det endte ud i en ikke urimelig deler i sæsonens første af i alt fire opgør mellem naboerne. Læs referatet her.
3F Superliga
Mandag den 9. februar kl. 19.00
Vejle Boldklub – FC Fredericia
Vejle Stadion
TV 2 Sport X/TV 2 Play
Kampsponsor: Vejle Kommune
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.