Information til gæstende VB'ere i Odense

Foto: Johnny Kristensen

Fredag går turen til Fyn, hvor OB er værter. Her følger et overblik over det, du som gæstende VB'er med fordel ved, inden dit besøg på Nature Energy Park.

Af Daniel Abedeny | 31. august 2023

Rutevejledning og parkeringsforhold

Nature Energy Park er beliggende på Højstrupvej 7B, 5200 Odense V. Du kan finde vej til stadion ved at søge på både 'Nature Energy Park' og 'Odense Stadion' i din foretrukne rejseplanlægger:

Ankommer du til stadion i bil, kan du parkere på parkeringspladsen ved Rømersvej. Her er der gratis parkering i alle døgnets 24 timer og blot et minuts gang til stadionmatriklen, meddeler OB:

Du kan læse mere om gældende parkeringsregler og -muligheder i Odense her. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til 3F Superliga-fredagskampen mellem OB og VB kan købes online og i det fysiske dørsalg fra billetvognen på Richard Møller Nielsens Plads. Bemærk, at du sparer 40,- pr. billet, hvis du køber din billet online senest 18:59 torsdag aften, meddeler OB. Rabatten bortfalder 24 timer før kampstart.

Stadionillustration over Nature Energy Park: Odense Boldklub

Fredag skal gæstende VB'ere tilgå udebaneafsnittet via indgang D1. Afsnittet åbner en time før kampstart, klokken 18:00.

Optakten

Fredag eftermiddag sender The Crazy Reds en fanbus afsted til Odense. I skrivende stund er det stadig muligt at sikre sig en plads i fanbussen.

Afgang er fra Vejle Stadion klokken 17:00. Tilmelding sker på sms til telefonnummer 42 43 18 91, i hvilken navn og eventuelt medlemsnummer angives. Arrangementet koster 100,-, hvoraf halvdelen ubeskåret går til tifokassen. Betaling skal ske til MobilePay 14188. Tilmelding er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført.

I bussen vil der blive solgt drikkevarer. Det er muligt at betale med kontanter eller MobilePay.

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

3F Superliga
Fredag den 1. september kl. 19.00
Odense Boldklub – Vejle Boldklub
Nature Energy Park
Højstrupvej 7B, 5200 Odense V

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV