Information til gæstende VB'ere i Hobro

Arkivfoto: Carl Forssling

I 8. spillerunde går turen til Hobro, hvor Vejle Boldklub gæster DS Arena. Her er de vigtigste informationer samlet til dig, der tager turen med os.

Af Caroline Cramer | 8. september 2026

Rutevejledning og parkeringsforhold

DS Arena er beliggende på Amerikavej 9, 9500 Hobro. Du kan finde vej til stadion ved at søge på 'DS Arena' eller 'Hobro Stadion' i din foretrukne ruteplanlægger:

Ankommer du til stadion i bil, er der parkeringsmuligheder ved gæsteafsnittet for både personbiler og busser, så gæstende VB’ere har kort vej fra parkeringen til udebaneafsnittet.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til kampen mellem Hobro og VB kan købes her. Billetter kan også købes i billetboden ved udebaneafsnittet.

Udebaneafsnittet åbner som udgangspunkt klokken 16.45, meddeler Hobro IK.

Optakten

Fredag eftermiddag sender The Crazy Reds en fanbus afsted til Hobro.

Tilmelding sker på sms til 42431891 - skriv dit navn og eventuelt medlemsnummer. Prisen for medlemmer af TCR er 175,- og 225,- for ikke-medlemmer. Kampbillet er inkluderet i prisen til alle tilmeldte.

Tilmelding er bindende og er først gældende, når betalingen er gennemført. 

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

Betinia LIGA
Fredag den 11. september kl. 18.00
Hobro – Vejle Boldklub
DS Arena
Amerikavej 9, 9500 Hobro

DIN KAMPDAG. NÆSTE NIVEAU.

Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV