Information til gæstende VB'ere i Gladsaxe

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Onsdag triller den rød-hvide karavane videre - denne gang til en pokalottendedelsfinale mod AB på Gladsaxe Stadion.

Af Daniel Abedeny | 31. oktober 2023

Parkeringsforhold

Gladsaxe Stadion er beliggende på Gladsaxevej.

 

Ankommer du til Gladsaxe Stadion i bil, kan du parkere på den store parkeringsplads på Gladsaxevej, meddeler AB. Alternative parkeringsmuligheder forefindes ved Gladsaxe Skøjtehal eller ved Gladsaxe Svømmehal på Vandtårnsvej - begge alternativer er i gåafstand til stadionmatriklen.

På Gladsaxe Kommunes hjemmeside for parkering kan du læse mere om parkering i Gladsaxe. Husk, at du ved ankomst altid bør tjekke betingelserne for dit specifikke parkeringssted.

Klokken 18:00, altså en time før kampstart, åbner stadionportene til udebaneafsnittet på Gladsaxe Stadion.

Billetter og adgangsforhold

Billetter til pokalottendedelsfinalen på Gladsaxe Stadion mellem Vejle Boldklub og AB kan købes online og på kampdagen i det fysiske billetsalg, der arrangeres på stadionmatriklen. Er du bosiddende i Gladsaxe Kommune, kan du hente en fribillet til kampen - bemærk dog, at der ved indgang til stadion kræves fremvisning af gyldigt sundhedskort, tilhørende billetindehaver og tilknyttet Gladsaxe Kommune.

Onsdag skal gæstende VB'ere benytte indgang 3 på Gladsaxe Stadion.

Har du spørgsmål til din næste udebanetur?

Anders Grøndahl er SLO/fankoordinator i Vejle Boldklub. Det er Anders Grøndahl, som er kontaktperson angående fanrelaterede spørgsmål om Vejle Boldklub, herunder blandt andet udebaneturene. Anders Grøndahl kan træffes på mail ag@vejle-boldklub.dk eller på Vejle Boldklubs SLO-side.

Vel mødt!

Oddset Pokalen
Onsdag den 1. november klokken 19:00
AB – Vejle Boldklub
Gladsaxe Stadion
Gladsaxevej 200, 2860 Søborg

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV