Arkivfoto: GFF
Af Daniel Abedeny | 13. november 2023
Landsholdsterminen løber fra mandag den 13. november til og med tirsdag den 21. november.
Tobias Lauritsen er, for anden aktuelle landsholdstermin i træk, udtaget til det danske U20-landshold. De danske talenter møder Sverige i to venskabskampe, som begge spilles i Søhøjlandet på JYSK parks kunstgræs. De to venskabskampe er programsat til henholdsvis torsdag den 16. november klokken 18:00 og søndag den 19. november klokken 15:00. Hele den udtagede trup kan ses her.
Arkivfoto: DBU
Oliver Provstgaard trækker også i den rød-hvide landsholdsdragt, dog for U21-landsholdet. Det danske U21-landshold har både en træningskamp og en afgørende kvalifikationskamp på programmet: Først skal formen pudses af mod Marokko, hvorefter tre vigtige points i EM-kvalifikationskampen mod Wales står på spil. Træningskampen spilles torsdag den 16. november klokken 15:00 (dansk tid) på Pinatar Arena i spanske Murcia, mens kvalifikationskampen i gruppe I spilles den 20. november klokken 19:00 (dansk tid) på Rodney Parade i Newport, Wales. Forud for kampen mod Wales indtager Danmark tredjepladsen i gruppen, á points med Wales på andenpladsen. Førstepladsen samt de tre bedste toere opnår direkte kvalifikation til EM 2025 i Slovakiet. U21-braget mellem Danmark og Wales streames direkte og gratis via DBU TV. Hele den udtagede trup kan ses her.
Arkivfoto: Paul Collinet
Hamza Barry og Gambia er klar til Africa Cup of Nations, og nu er det kvalifikation til den kommende VM-slutrunde i 2026, som gambierne sparker i gang. Torsdag den 16. november klokken 14:00 (dansk tid) er modstanderen Burundi, og søndag den 19. november klokken 17:00 (dansk tid) er det Elfenbenskysten. Begge kampe i kvalifikationsgruppe F spilles i den tanzanianske millionby, Dar es-Salaam.
Arkivfoto: GFF
Saeid Ezatolahi og det iranske landshold sparker også deres VM-kvalifikation i gang. Torsdag den 16. november klokken 15:30 (dansk tid) på Azadi Stadium i Tehran er første gruppekamp mod Hong Kong programsat, mens anden gruppekamp tirsdag den 21. november klokken 14:00 (dansk tid) er mod Usbekistan i Tasjkent. Det fjerde landshold i Irans kvalifikationsgruppe F er Turkmenistans.
Arkivfoto: Team Melli
Alle fire spillere er, umiddelbart efter søndagens superligasejr over Lyngby, stødt til deres respektive landsholdslejre. Vejle Boldklub ønsker dem alle held og lykke med deres forestående landsholdsopgaver.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.