
Arkivfoto: Vejle Boldklub
Af Lars Christensen | 28. februar 2026
U17 Liga-holdet har imponeret i årets første kampe, hvor Brøndby og FC Midtjylland er blevet besejret. Lørdag eftermiddag ventede Sønderjyske så, en modstander, som vejlenserne i efteråret tabte med hele 3-0 til. Men vejlenserne fik revancheret den præstation, og efter en især god offensiv kamp vandt cheftræner Christian Sivebæks mandskab med 3-2.
Niklas Daae skaffede føringen allerede efter fem minutter, da han fik en god bold i feltet fra Petrache, og det udnyttede den stærke angriber til at score med et fladt spark til 1-0.
- Vi kommer godt ud og scorer tidligt på et gennemspillet angreb, men så mister vi vores aggressivitet, og Sønderjyske sætter sig mere på spillet. De har også flere fine muligheder, men vi redder en pauseføring hjem, indleder Christian Sivebæk.
Fem minutter efter pausen kom VB foran 2-0. Efter opspil i venstre side mellem Damgaard-Hansen og Ugurlu, fik sidstnævnte tilkendt et straffespark. Det omsatte Yasir Ugurlu meget sikkert til 2-0 – inden han blev udskiftet.
- Vores udtryk efter pausen er langt bedre, men uden at vi spillemæssigt rammer den helt store klinge. Vi kan også udbygge vores føring, men i stedet lukker vi Sønderjyske ind i kampen med en opspilsfejl, som de straffer, siger Christian Sivebæk.
Det blev 3-1 ved Stefan Petrache, som efter en dødbold fik prikket bolden ind.
- Selv efter den tredje scoring er vi i kontrol, men vi lukker dem ind i tillægstiden med en fejl foran feltet. Det er en tilbagelægning, der bliver for upræcis, og så får de reduceret. Det skabte sen spænding, men vi kæmpede de sidste minutter hjem og hentede en god sejr.
- Petrache var god igen og var involveret i meget, men også Villads Østergaard på midtbanen var stærk, ligesom Niklas Daae er en faktor fremme på banen, siger Christian Sivebæk.
U15 udspillede Sønderjyske med 7-0
VB Akademiets U15 Liga-hold vandt hele 7-0 over Sønderjyske i lørdagens dyst. Efter en pauseføring på 2-0 eksploderede kampen i de sidste 40 minutter, hvor vejlenserne cementerede sejren.
- Selvom vi kommer til pause med 2-0, så har vi svært ved at håndtere Sønderjyskes meget mandsorienterede pres før pausen. Vi taber dueller, laver pasningsfejl og bevæger os for lidt. Vi kommer dog godt ud til kampen, og det er tidligt, at vi gør det til 1-0, indleder Kristian Olesen, der er cheftræner for U15 Liga-holdet.
- Efter et par justeringer i forbindelse med pausen, får vi et meget bedre greb om kampen i de sidste 45 minutter. Vi finder nogle gode løsninger med bolden, og samtidig er vores bevægelse og intensitet på et højere niveau. Spillerne stepper virkelig op og ser sig ikke tilbage. Der kom nogle gode spillere ind fra bænken, og alle bidrog til storsejren. Clean sheet var vigtigt for holdet, og vi glæder os over mange mål og endnu flere chancer, siger Kristian Olesen.
Midtbanespilleren Nicolas Riis åbnede målscoringen til 1-0, inden vintertilgangen fra FC Fredericia akademi, Jonathan Klinge, scorede hattrick. Mustafa Sütyemez scorede til 5-0, mens Sebastian Møller Sørensen lavede det sjette og syvende mål.
U15-holdet arbejder nu hen imod næste weekends kamp, hvor der venter et gensyn med Brøndby. Et hold vejlenserne også mødte for to uger siden. Se stillingen i U15 Ligaen her.
U17 Ligaen 2025-26, VB Parken kunstgræsbane
Lørdag den 28. februar 2026 kl. 15.00
Vejle Boldklub – Sønderjyske Fodbold 3-2 (1-0)
5. 1-0 Niklas Daae
50. 2-0 Yasir Ugurlu (straffespark)
67. 2-1 Oliver Schumacher
80. 3-1 Stefan Petrache
90. 3-2 Magnus Iversen
Kort:
37. Jacob Damgaard-Hansen (gult kort)
50. Niklas Daae (gult kort)
Indskiftninger:
51. Mathias Mejdal ud Marius Stage ind
51. Yasir Ugurlu ud Pelle Luxhøi ind
64. Jacob Damgaard-Hansen ud Ismet Aytac ind
72. Andreas Jeppeson ud Albert Frederiksen ind
Vejle Boldklubs startopstilling:
Victor Stroyer
Mathias Mejdal
Ali Riad
Jakob Sørensen
Jacob Damgaard-Hansen
Andreas Jeppeson
Robin Hansen
Villads Østergaard
Niklas Daae
Stefan Petrache
Yasir Ugurlu
Bænken:
Pelle Luxhøi
Marius Stage
Ismet Aytac
Albert Frederiksen
Aksel Hoppensach (m)
Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.