Fem spillere fra VB Akademiet til DBU-samling

Foto: Vejle Boldklub

Fem spillere fra Vejle Boldklubs U15 Liga-hold har tidligere i denne uge været til samling under DBU, hvor de over to dage trænede med de bedste spillere på årgangen fra landets vestlige klubber.

Af Lars Christensen | 14. september 2023

Det er ikke kun Vejle Boldklubs 3F Superliga-trup der har været ramt af landsholdsudtagelser i den seneste tid, også på VB Akademiet har man sendt spillere på nationale opgaver. Fem spillere fra en talentfuld årgang 2009 har trænet i DBU-regi tirsdag og onsdag i denne uge, og Vejle Boldklub var blandt de bedst repræsenterede klubber i Jylland.

De fem spillere – fra venstre mod højre på billedet - er Stefan Petrache Nielsen (Future Vejle: Bredballe IF), Benjamin Stelman (Future Vejle: Vinding SF og Skibet IF), Kasper Lorents Søndergaard (Future Vejle: Hover IF og Vinding SF), Kerim Sejdic (Bramdrupdam GIF) og Benjamin Staack Nicolaisen (Sønderjyske Fodbold).

De spiller til daglig på VB Akademiets U15 Liga-hold, der har fået en god start på den nye sæson og aktuelt ligger på 2. pladsen i tabellen. Cheftræner Kristian Olesens mandskab møder Randers Freja FC i en regulær topkamp lørdag. Se stillingen her.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV