Faninfo forud for mandagskampen

Arkivfoto: Johnny Kristensen

Mandag aften sættes der gang i salget af sæsonens Kong Hans Eg-trøje og af forårets sjette kampplakat. Her er alle dine praktiske nedslag til dit stadionbesøg i Nørreskoven.

Af Daniel Abedeny | 11. maj 2025

Fanzonen

Royal Fan Universe, herunder Arbejdernes Landsbank Kids Zone, åbner mandag halvanden time før kampstart: 17:30. Her vil det være muligt at købe mad og drikke fra boderne og kioskerne.

Blok E vil stå klar med en lotterikonkurrence, og i den har du mulighed for at vinde flotte præmier. De gode folk bag kan kendes ved deres bluser med BLOK E - CREW på ryggen.

Emma's Ismejeri er tilbage på stadion med sin bod, hvorfra der vil blive solgt churros. Boden er lokaliseret i Royal Fan Universe.

Kong Hans Eg-trøjen sælges i VB-shoppen

Årets specialdesignede Kong Hans Eg-trøje er den første i klubhistorien, som prydes af Vejle Kommunes byvåben.

Foto: Daniel Abedeny

Læs også: Byvåbnet bliver i fremtiden en integreret del af VB's spillertrøje

Specialtrøjen, som er en hyldest til Vejle Kommune, sælges eksklusivt i VB-shoppen på Vejle Stadion mandag den 12. maj. Salget følger fanshoppens vejledende åbningstider, som er to timer før kampstart til kampstart (17:00-19:00) og fra slutfløjt til en halv time derefter (21:00-21:30). Eventuelt overskydende trøjer vil efterfølgende blive sat til salg online hos SPORT 24.

Salg af kampplakat i både shoppen og fanzonen

VB x KATRINE HAST, den sjette kampplakat af syv i CSR-satsningen FOR KUNSTEN, FOR KAMPEN, FOR KULTUREN, sælges mandag aften på Vejle Stadion i VB-shoppen og i SPORT 24's salgsbod i fanzonen under Blok E.

Salget af VB x KATRINE HAST følger fanshoppen og fanzonens vejledende åbningstider:

VB-shoppens vejledende åbningstider mandag den 12. maj er 17:00-19:00 og fra slutfløjt til en halv time derefter - 21:00-21:30. Kampstart er klokken 19:00.

Salgsboden i fanzonen under Blok E åbner samtidig med Royal Fan Universe, klokken 17:30.

Foto: Små Film

VB x KATRINE HAST er produceret i 84 nummererede og signerede eksemplarer, er i A2-format (42 x 59,4 cm) og er pakket i paprør. Der sælges kun et eksemplar per kunde, og der kan kun betales via MobilePay.

En kampplakat koster 350 kroner, og hver enkelt krone fra hvert enkelt salg går direkte til Kong Hans Eg-initiativet.

Der kommer ikke et officielt salg via andre kanaler. Kampplakaten er beskyttet af ophavsretsloven.

Forsøgsordning med ny stadionindgang fortsætter

Forsøgsordningen med en ny stadionindgang via atletikstadion fortsætter ind i sæson 2024-25. Har du plads på afsnit D1, D2 eller F, kan du have kortere vej til din plads:

Indgang B på det gamle Vejle Stadion er blevet åbnet, og herfra vil du blive ført ned til indgang D på Vejle Stadion, modsat hovedindgangen - se VIA DET GAMLE STADION på ovenstående kort.

Ved indgang A er der etableret en ny og større rampe til kørestolsbrugere, hvilket betyder, at kørestolsbrugere og ledsagere fremadrettet kan overvære kampene i Nørreskoven fra en bedre placering, tættere placeret på VB's stemningsskabende fans på Blok E. Kørestolsbrugere skal benytte indgang A.

Er du på cykel, kan du parkere den på cykelstativerne bag vesttårnet.

Husk, at rygning på Vejle Stadion kun er tilladt i de afmærkede områder bag D-afsnittene samt i det afmærkede område i Royal Fan Universe.

Vel mødt i Nørreskoven.

BILLETTER | ABONNEMENTER

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV