Foto: Joachim Binder
Af Daniel Abedeny | 31. juli 2025
Vejle Stadion bliver fyldt fredag, og mange vil derfor lægge vejen forbi Roms Hule. Husk derfor: Ankom til stadion i bedst mulig tid, afsøg alternative parkeringsmuligheder med respekt for vores naboer i stadionkvarteret og vis hensyn til dine medfans undervejs.
Royal Fan Universe, herunder Kids Zone, åbner fredag aften to timer før kampstart. Fredagsbaren er åben, DJ'en er booket, og der vil være happy hour i den på kampdagen opstillede øl-/drinksvogn i tidsrummet 18.00-19.00. Der er udvidet sortiment i vognen med nye drinks, specialøl, Shaker Sport og shots.
VB-shoppens vejledende åbningstider på fredag er fra klokken 18.00-20.00 og igen fra 22.00-22.30. VB-shoppen er lokaliseret til venstre for hovedindgangen, tæt på indgang B. De nye hjemme- og udebanetrøjer er, blandt mange andre gode ting, på hylden.
Forsøgsordningen med en ny stadionindgang via atletikstadion fortsætter ind i sæson 2025/26. Har du plads på afsnit D1, D2 eller F, kan du have kortere vej til din plads:
Indgang B på det gamle Vejle Stadion er blevet åbnet, og herfra vil du blive ført ned til indgang D på Vejle Stadion, modsat hovedindgangen - se VIA DET GAMLE STADION på ovenstående kort.
Ved indgang A er der etableret en ny og større rampe til kørestolsbrugere, hvilket betyder, at kørestolsbrugere og ledsagere fremadrettet kan overvære kampene i Nørreskoven fra en bedre placering, tættere placeret på VB's stemningsskabende fans på Blok E. Kørestolsbrugere skal benytte indgang A.
Er du på cykel, kan du parkere den ved cykelskiltet tæt på indgang A.
Husk, at rygning på Vejle Stadion kun er tilladt i de afmærkede områder bag D-afsnittene samt i det afmærkede område i Royal Fan Universe.
Vel mødt i Nørreskoven.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.