
Foto: Carl Forssling
Af Caroline Cramer | 24. august 2026
Alle sæsonkortabonnenters sæsonkort gælder også til Vejle Boldklubs hjemmekampe i Betano Pokalen. Har du sæsonkort, har du derfor allerede adgang til kampen mod Silkeborg IF.
Har du VB PREMIUM eller VB PREMIUM+, optjener du samtidig VB Points til kampen på samme måde som til vores øvrige hjemmekampe.
Royal Fan Universe og indgangene på Vejle Stadion, åbner halvanden time før kampstart klokken 18.00. Her kan du varme op til pokalkampen med mad og drikke og nyde stemningen sammen med resten af de rødklædte VB’ere.
Kandebaren er igen åben i Royal Fan Universe, hvor der er mulighed for at købe forskellige kander til optakten.
Du kan vælge mellem en kande med vodka juice, øl, specialøl eller en kande med shotsrør. Alle kander koster 230 kroner.
VB-shoppen ved hovedindgangen åbner klokken 17.30 og shoppen i fanzonen åbner klokken 18.00. Tag et kig forbi inden kampstart, så du kan sikre dig de nyeste VB-merch, inden spillerne går på banen.
Vi anbefaler altid, at du ankommer i god tid.
Der er parkeringsmuligheder omkring Vejle Stadion, ligesom der fortsat er ekstra parkeringspladser langs Roms Hule samt på parkeringspladsen bag Shell på Horsensvej.
Husk altid at følge skiltningen og de gældende parkeringsregler.
Har du billet til G eller F, kan du med fordel benytte Indgang D ved det gamle stadion.
Har du endnu ikke sikret dig billet til kampen, kan den købes online via linket her eller ved indgangen, så længe der er ledige pladser.
Vi glæder os til pokalbold på Vejle Stadion og håber at se en masse rødklædte VB'ere på lægterne.
Vi ses i Nørreskoven.
Vælg dit sæsonkortabonnement: VB PREMIUM+ · VB PREMIUM · STANDARD