Faninfo før grundspillets sidste kamp

Foto: Joachim Binder

Søndag sættes der punktum på grundspillet, for Vejle Boldklubs vedkommende i Nørreskoven, hvor AGF er gæster.

Af Daniel Abedeny | 26. februar 2026

Husk: Ankom til stadion i bedst mulig tid, afsøg alternative parkeringsmuligheder med respekt for vores naboer i stadionkvarteret og vis hensyn til dine medfans undervejs.

Kiosknyt

På Vejle Stadion er vinterpausen blandt andet blevet brugt på at friske kioskerne op, så alle stadionets faste udsalgssteder nu fremstår med ny overskuelig skiltning og design i den velkendte VB-identitet. I samme ombæring gør VB-menuerne comeback i kioskerne efter flere års fravær, ligesom store fadøl (0,75 l) også har fået debut:

  • VB-menu, frankfurter m. brød + stor fadøl 0,75 l til 120 kroner (lille menu = 0,4 l til 105 kroner)
  • Ejgil Egern-menu, fransk hotdog + sodavand 0,4 l + valgfri snack (chokoladebar, slikpose eller chips) til 90 kroner (lille menu = uden valgfri snack til 65 kroner)
  • TIFO-menu, tifopølse m. brød + stor fadøl 0,75 l til 115 kroner (lille menu = 0,4 l til 100 kroner)
  • VB XL SIXPACK, 6 x stor fadøl 0,75 inkl. hank til 375 kroner (lille sixpack = 6 x 0,4 l til 275 kroner)

Arbejdet med at færdiggøre kioskerne er fortsat efter forårspremieren. Det betyder, at en ny kiosk under afsnit D2 står klar, ligesom at der er blevet etableret to nye udleveringsstationer efter køb af frankfurtere, TIFO-pølser, pomfritter og pølsemix. Disse bliver nu udleveret i de to hjørner under Nørreskoven Tribunen.

Royal Fan Universe, herunder Kids Zone, åbner søndag halvanden time før kampstart, klokken 15.30.

Foto: Carl Forssling

Udvidet sortiment

Vi tager noget af succesen med afterski-temaet fra forårspremieren med videre ind i foråret, og søndag vil det derfor være muligt at købe flügel og glühwein i Royal Fan Universe.

VB-shoppen er åben: VB-halstørklæde på tilbud til 50 kroner

VB-shoppens vejledende åbningstider søndag er fra klokken 15.00-17.00 og igen fra 19.00-19.30. VB-shoppen er lokaliseret til venstre for hovedindgangen, tæt på indgang B. Du kan også shoppe spillertrøjer og udvalgt merchandise i den nye store salgscontainer i Royal Fan Universe, blandt andet VB-halstørklædet, som søndag igen er på bud til en 50'er.

Forsøgsordning med ny stadionindgang fortsætter

Forsøgsordningen med en ny stadionindgang via atletikstadion fortsætter ind i sæson 2025/26. Har du plads på afsnit D1, D2 eller F, kan du have kortere vej til din plads:

Indgang B på det gamle Vejle Stadion er blevet åbnet, og herfra vil du blive ført ned til indgang D på Vejle Stadion, modsat hovedindgangen - se VIA DET GAMLE STADION på ovenstående kort.

Ved indgang A er der etableret en ny og større rampe til kørestolsbrugere, hvilket betyder, at kørestolsbrugere og ledsagere fremadrettet kan overvære kampene i Nørreskoven fra en bedre placering, tættere placeret på VB's stemningsskabende fans på Blok E. Kørestolsbrugere skal benytte indgang A.

Er du på cykel, kan du parkere den ved cykelskiltet tæt på indgang A.

Husk, at rygning på Vejle Stadion kun er tilladt i de afmærkede områder bag D-afsnittene samt i det afmærkede område i Royal Fan Universe.

Vel mødt i Nørreskoven.

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra 99,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV