Foto: Jørgen Bech
Af Daniel Abedeny | 11. juli 2023
Flere hundrede VB'ere har allerede fundet plads på Vejle Stadion, siden salget af sæsonkortabonnementer åbnede for et par uger siden.
Med spændende kampe - i særdeleshed i 3F Superligaen, som byder på tre indledende hjemmebanekampe mod F.C. København, FC Midtjylland og Brøndby IF - var den stigende efterspørgsel forventet. Som et led i den snarligt afsluttede omstrukturering af Vejle Stadion er kapaciteten på Nørreskoven Tribunen derfor blevet udvidet. Udvidelsen betyder, at flere VB'ere nu har mulighed for at få fast plads på det mest efterspurgte afsnit på stadion.
Prisen for et sæsonkortabonnement til Nørreskoven Tribunen er 129,-/md. for voksne.
D2 får debut i den kommende sæson
Det tidligere stemningsafsnit i hjørnet får monteret 124 sæder, der, som en forlængelse af Nørreskoven Tribunen, vil blive udbudt som faste pladser til sæsonkortabonnementer. Salget til D2 er begyndt.
Resterende ledige faste pladser sælges som enkeltbilletter til FCK-kampen
Billetsalget til sæsonåbneren i Nørreskoven mod de danske mestre fra F.C. København den 29. juli klokken 16:00 åbner i slutningen af indeværende uge 28. Det er F.C. København, som står for salget af enkeltbilletter til udebaneafsnittet.
Vil du være sikker på en plads på Nørreskoven Tribunen til kampen, bør du tegne et sæsonkortabonnement til langsiden. For nuværende er der få ledige pladser på afsnit D2 og G, mens der stadig er gode muligheder for at sikre sig en god fast plads på afsnit F og H.
Til FCK-kampen forventes Nørreskoven Tribunen udsolgt. De faste pladser, som ikke afsættes til køb af sæsonkortabonnementer, udbydes som enkeltbilletter til kampen.
Omstrukturering af stadionplanen på Vejle Stadion
Med hjælp fra mange røde VB-ildsjæle er Vejle Boldklub ved at gennemføre en omfattende omstrukturering af vores stadion i Nørreskoven. Omstruktureringen af stadion betyder, at stadionplanen vendes 180 grader, således henholdsvis familie- og stemningsafsnittet rykkes fra øst ved Vejle Atletik Stadion til vest ved Roms Hule, mens udebaneafsnittet fra sæsonstart vil være lokaliseret på det nu tidligere familieafsnit ved østtårnet.
Hvad indebærer omstruktureringen for dig som ny indehaver af et sæsonkortabonnement?
Omstruktureringen betyder, at du som VB'er kan få en endnu bedre oplevelse, når du går til fodbold i Nørreskoven.
Foruden mærkbart bedre akustiske forhold til at højne den gode stemning på stadion etableres en ny, stor udgave af Royal Fan Universe som bliver det nye røde samlingspunkt til den gode optakt, samt en officiel VB-shop med et stort udvalg af adidas- og VB-merchandise. Samtidig introducerer vi et nyt særskilt stemningsafsnit på den nye hjemmebanetribune, stadig med det ikoniske navn Blok E.
Hvad betyder omstruktureringen for dig som nuværende indehaver af et sæsonkortabonnement?
Er du allerede indehaver af et sæsonkortabonnement, kommer du til at nyde den samme fordel: en grundlæggende bedre fanoplevelse på Vejle Stadion.
Gældende for alle VB'ere er, at hovedindgangen ligeledes er flyttet mod bakken på Roms Hule bag om vesttårnet. Du kan se den nye stadionoversigt ovenfor.
Har du spørgsmål om Vejle Boldklubs abonnementløsninger, eller ønsker du at flytte plads på dit nuværende sæsonkortabonnement, er du velkommen til at rette henvendelse til Vejle Boldklub pr. billetter@vejle-boldklub.dk.
Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.