Handicapforhold

Billetter og indgang 

Kørestolsbrugere, som ønsker at overvære en kamp på Vejle Stadion, skal købe en billet til afsnit E via Vejle Boldklubs billetside eller i billetsalget på kampdagen. For at være sikker på at få en plads, anbefales det at købe billetten på forhånd via Vejle Boldklubs onlinesalg. 

En billet koster 130,-, og din ledsager kommer med uden betaling ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.  

Hvis du er gangbesværet, kørestolsbruger eller ønsker at have din elscooter eller mini-crosser med ind på stadion, skal du benytte indgang B, da det er muligt at tilgå stadion herfra. Det er tilladt at medbringe en ledsager, som får fri adgang til de unummerede sæder ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.   

Hvis Indgang B benyttes, vil det være muligt at sidde sammen med den pågældende ledsager, men vær opmærksom på, at hvis billetten benyttes på Nørreskoven Tribunen, kan ledsagerens plads være reserveret af en anden.  

Indgang B er den indgang, som er markeret med en cirkel på nedenstående oversigt: 

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Rektangel

Automatisk genereret beskrivelse

Parkeringsforhold 

På Vejle Stadion er der 11 handicapparkeringspladser som ligger under 50 meter fra indgangen. Er pladserne frie, er det tilladt at benytte disse pladser med et gyldigt handicapskilt. Husk at komme i bedst mulig tid, hvis du gerne vil sikre dig en handicapparkeringsplads. 

Faciliteter 

På Vejle Stadion er der handicaptoiletter som er til fri afbenyttelse.  

Ønsker du at tilgå en af boderne, kan din ledsager med fri adgang hente fra en af boderne, som er placeret ved hovedindgangen til stadion. 

I boderne sælges følgende udvalg: 

  • Vand, kaffe, kakao, fadøl, specialøl og sodavand 
  • Frankfurter m/brød, fransk hotdog og ristet pølse m/brød 
  • Chips, chokolade, slikposer og muffins 

Udebanefans 

Er du gæstende udebanefan med et handicap, skal du også følge ovenstående procedure. Overværer du kampen som udebanefan fra en af de ovenfor nævnte pladser, er det ikke tilladt at bære synligt merchandise fra det gæstende hold. 

Har du yderligere spørgsmål til handicapforholdene på Vejle Stadion? 

Kontakt da billetter@vejle-boldklub.dk. 

FÅ ADGANG TIL ALLE VORES HJEMMEKAMPE

Fra bare 79,- pr. måned kan du med et abonnement få adgang til alle kampe på Vejle Stadion.

Køb abonnement her

Hovedsponsor

PARTNERE | EKSKLUSIV