Vejle Boldklubs talentfulde U16-spiller Wahid Faghir scorede lørdag sit første mål i U19 Ligaen, da han sikrede Vejle Boldklub det ene på point på udebane mod SønderjyskE efter en sikker scoring på straffespark.

Vejle Boldklub kom ellers ikke for godt i gang med kampen, da et hårdt arbejdende hjemmehold satte sig på spillet med stor fysik. Chancerne var generelt få i opgøret, som var begge mandskabers første kamp på en græsbane, hvilket man godt kunne se på spillet.
– Det blev som forventet en svær kamp mod et hårdt arbejdende SønderjyskE-mandskab. Det blev desværre en kamp præget af mange dueller, hvilket SønderjyskE var bedre til end os, fortæller Steffen Kielstrup.

Anden halvleg startede skidt for VB, da hjemmeholdet allerde fire minutter inde i halvlegen bragte sig foran 1-0. Et resultat der på det tidspunkt ikke var ufortjent. Herefter overtog Steffen Kielstrups mandskab mere og mere af spillet og med 20 minutter igen fik vejlenserne et straffespark, som banens yngste spiller, Wahid Faghir, sikkert omsatte. Forseelsen der førte til straffesparket blev begået mod Tobias Sommer. I de sidste 20 minutter kunne VB godt være løbet med sejren, da man specielt på standardsituationerne var farlige i de døende minutter.

– I den sidste del af kampen var jeg rigtig glad for udtrykket. Spillerne præsterede med overbevisning, og vi kunne godt have vundet kampen, siger Steffen Kielstrup og fremhæver Tobias Sommer, Kasper Poulsgaard, Andreas Foged og Wahid Faghir for fine indsatser.

U19-Ligaen, Haderslev Atletikstadion
Lørdag den 6. april 2019 kl. 12.30
SønderjyskE – Vejle Boldklub 1-1 (1-1)
49. 1-0 Ardit Murati
70. 1-1 Wahid Faghir (straffespark)

Indskiftninger:
53. Rami Ayman ud Valdemar Sadrifar ind
63. Thais Damgaard ud Kasper Døhr Thychosen ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Andreas Foged

Thomas Gundelund
Magnus Enggaard Hansen 
Kasper Poulsgaard (anfører)
Emil ”Agger“ Nielsen

Tobias Sommer
Rami Ayman
Lundrim Hetemi

Thais Damgaard Nielsen
Wahid Faghir
Villads Rasmussen

Bænken: 
Andreas Broe (ikke benyttet)
Valdemar Sadrifar
Kasper Døhr Thychosen
Magnus Nissen (m) (ikke benyttet)

Tekst: Jacob Thychosen.