Vejle Boldklub har besluttet at lade Mohammed Al-Hardan jagte spilletid hos den Moldaviske klub FC Sfântul Gheorghe. Teknisk chef hos Vejle Boldklub, Jacob Krüger, fortæller her nærmere om beslutningen:

– Mohammed har udviklet sig meget gennem sin tid i Vejle Boldklub, men han står bag nogle stærke midtbanespillere, i jagten på en plads i vores startopstilling. Derfor giver vi ham muligheden for at spille fast fra start. Vi vil holde nøje øje med Mohammeds udvikling, og vi mener, at han har nogle gode muligheder for at blive endnu bedre gennem fast spilletid, siger Jacob Krüger.

Mohammed Al-Hardan møder ind hos FC Sfântul Gheorghe, når han er færdig med landsholdssamling med Bahrain.