Vejle Boldklub har i dag solgt Bubacarr Trawally til den saudiarabiske klub Al Shabab Saudi FC.

Bubacarr Trawally skrev kontrakt med Vejle Boldklub i starten af 2018 og blev efterfølgende udlejet til den kinesiske klub Guizhou Hengfeng i Kinas bedste række, Super League.

”Steve” Trawally skrev kontrakt med Vejle Boldklub, da Vejle Boldklub lå i 1. division. På daværende tidspunkt var det intentionen, at han kunne komme til at spille for os, hvis vi rykkede op i Superligaen. Imidlertid spillede Steve sig mere og mere attraktiv for andre klubber, og vi kunne se, at det kunne blive et godt salg for Vejle Boldklub. Nu har vi så fået et attraktivt tilbud, som vi har accepteret, hvorfor Steve skifter til Saudi-Arabien, fortæller teknisk chef i Vejle Boldklub, Jacob Krüger.

Efter ønske fra Al Shabab Saudi FC offentliggøres købesummen ikke.

Tekst: Morten Pelch