Dansk Miljørådgivning, eller DMR, er et landsdækkende, privatejet rådgivningsfirma, der har 13 kontorer i Danmark og ca. 150 ansatte. DMR hjælper dagligt private og virksomheder med geoteknik, støjrådgivning og miljøundersøgelser ved olietanke og ved projektudvikling af eksempelvis gamle havnearealer til nye boligområder med fokus på miljø og økonomi.

Fra starten af denne sæson, har de også været med til at sikre et lidt sundere økonomisk miljø i Vejle Boldklub, hvor de er blevet erhvervssponsor.

  • Vi er en virksomhed, der er aktive over hele landet, og vi kender derfor værdien af et stærkt erhvervsnetværk via sponsorater i en fodboldklub. Nu har jeg selv boet i Vejle i mange år, og jeg ved, at hele organisationen bag Vejle Boldklub er professionel, og erhvervsdelen er utrolig stærk, og det har været en af de store grunde til, at sponsoratet er kommet i stand, siger Lars Mortensen, der er markedsdirektør i DMR.

Ingeniørfirmaet hjælper dagligt borgere og forsikringsselskaber ved brand og ulykker, hvor der sker udslip. De er også autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og hjælper blandt andet kunder ved påbud fra Arbejdstilsynet. Det er dog ikke tilfældet på Vejle Stadion, hvor vores nye sponsor ser frem til at blive en del af det stærke lokale netværk.

  • For os er det et stort plus at komme op og mødes med andre og ligesom lade fodbold være rammen om det. Men udover det sportslige er der et forretningsmæssigt perspektiv i det at få vedligeholdt sit netværk og også at øge det. Noget platformen oppe til kampene i VIP-området gør nemt, fordi det er en super måde at få hilst på dem du kender og også nye mennesker, siger Lars Mortensen.

Er du det mindste i tvivl om hvorvidt din ejendom eller arbejdsplads har et skadeligt miljø, kan du besøge DMR på et af deres 13 kontoer over hele landet, heriblandt Kolding, Randers og på Frederiksberg, eller læse mere på www.dmr.dk/om-dmr-as.