Vejle Boldklub har udlejet den 18-årige angriber Jonas Andersen til 2. divisionsklubben Kolding IF. Lejeaftalen løber til den 31. december 2018.

Jonas Andersen blev seniorspiller denne sommer og har tidligere på måneden vist sig frem i den engelske Premier League-klub Brighton & Hove Albion. Det bliver dog Kolding IF fra 2. division, der får glæde af den fysiske stærke angriber i den kommende halvsæson.

Teknisk chef i Vejle Boldklub, Jacob Krüger, er glad for, at man er kommet frem til en god løsning for den talentfulde angriber.

– Jonas Andersen har brug for regelmæssig spilletid på et godt niveau, for at fortsætte sin udvikling. Det får han mulighed for i Kolding IF, der råder over et stærkt 2. divisionshold, hvor han vil blive udfordret godt. Jonas har fortsat sin uddannelse at passe i Vejle og med lejeaftalen i Kolding, får han mulighed for at kombinere skolegang og fodbold. På alle parametre er dette den bedste løsning og vi ønsker Jonas det bedste i det kommende halvår, siger Jacob Krüger.

Jonas Andersen debuterede for VB den 6. august 2017 mod Nykøbing FC (4-1) og står noteret for i alt 10 førsteholdskampe og 1 mål for VB.

Tekst: Lars Christensen.