VB slog sin egen clean sheet-rekord fra 2013, da det ikke lykkedes FC Roskilde at score i de første 46 minutter af dagens NordicBet LIGA-kamp i Roskilde Idrætspark. Med endnu et vejlensisk clean sheet kom VB op på 684 minutter i træk uden mål i mod. Det er mere end syv end halv kamp…

Tilbage i efterårssæsonen 2013 havde VB en stime på 639 minutter uden mål imod. Fra en hjemmekamp mod Brønshøj i september, hvor Casper Henningsen scorede tidligt til 1-0, indtil Dennis Flinta den 7. november bragte Silkeborg foran 1-0 på Vejle Stadion efter hjørnespark. I perioden uden mål imod bestod VB-defensiven primært af spillere som Kristian Fæste, Morten Haastrup Jensen, Derrick Nissen, Niels Bisp Rasmussen, Jonatan Neftali, João Pereira, Gerard Aafjes, Daniel Norouzi, Viljormur Davidsen, mens Henrik Bødker og Rasmus Hansen var bølgebryderne bagerst på cheftræner Tonny Hermansens midtbane. Seks år skulle den imponerende rekord stå, før den blev slået.

FC Roskilde havde chancer i dagens kamp, men de største af dem kom efter det 47. minut. Younes Bakiz havde en god chance efter 65 minutter, men afsluttede lige på Indy Groothuizen i feltet.

Herunder fremgår kampene fra de to clean sheet-stimer. Meget pudsigt, så indledes begge stimer med kamp den 29. september.

Rekorden er ikke nødvendigvis Vejle Boldklubs klubrekord. Vi har gennemgået samtlige sæsoner siden 1990 og perioden på 684 minutter uden mål imod er gældende i de sidste 30 år. Det er kun for kampe i Danmarksturneringen. I efteråret 2013 lukkede VB mål ind i en pokalkamp mod FC Vestsjælland den 29. oktober, men for sammenligningens skyld, medtages kun kampe i Danmarksturneringen.

Clean sheet-stimen i 2019:
29.09.2019: Næstved – VB (2-3): 54 minutter
02.10.2019: HB Køge – VB (0-0): 90 minutter
06.10.2019: VB – Vendsyssel (1-0): 90 minutter
19.10.2019: VB – Kolding IF (3-0): 90 minutter
25.10.2019: Skive – VB (0-0): 90 minutter
02.11.2019: VB – Fremad Amager (4-0): 90 minutter
07.11.2019: Nykøbing FC – VB (0-0): 90 minutter
23.11.2019: FC Roskilde – VB (0-4): 90 minutter

Total: 684 minutter

Clean sheet-stimen i 2013:
29.09.2013: VB – Brønshøj (0-1): 85 minutter
02.10.2013: VB – Silkeborg (3-0): 90 minutter
06.10.2013: VB – Hvidovre (2-0): 90 minutter
11.10.2013: Hvidovre – VB (0-4): 90 minutter
20.10.2013: VB – Brønshøj (0-0): 90 minutter
26.10.2013: Marienlyst – VB (0-3): 90 minutter
03.11.2013: VB – Lyngby (0-0): 90 minutter
07.11.2013: VB – Silkeborg (1-2): 14 minutter

Total: 639 minutter

Tekst: Lars Christensen.