Cheftræner Constantin Gâlcă benyttede 26 forskellige spillere i efterårets 18 kampe i NordicBet LIGA. Lucas Jensen, Mads Greve, Ylber Ramadani og Sergiy Gryn spillede som de eneste med i alle kampe, mens Kjartan Finnbogason missede et opgør.

Mads Greve mangler kun 13 minutters fodbold for at have spillet samtlige minutter i efteråret. Den stærke forsvarsspiller måtte lade sig udskifte i det 77. minut af sæsonpremieren mod Fremad Amager (2-2) i sommer, men har siden spillet samtlige minutter. Ylber Ramadani begyndte på bænken i hjemmekampen mod Skive (2-1) i august, men startede inde i de øvrige 17 kampe. Lucas Jensen begyndte på bænken i sæsonens to første kampe, men startede inde i de sidste 16 kampe. Kantspilleren i den modsatte side, Sergiy Gryn, begyndte på banen i de 16 første kampe og kom så ind fra bænken i de sidste to. Kjartan Finnbogason missede kun et opgør, da islændingen sad udenfor i udekampen mod Nykøbing FC (0-0) i november.

Diego Montiel og Indy Groothuizen mangler hver to kampe for at have spillet alle opgør. Montiel sad udenfor i opgørene midtvejs mod Næstved (3-2) og HB Køge (0-0), mens Indy Groothuizen ikke var kommet til klubben til sæsonpremieren mod Fremad Amager (2-2) og hollænderen sad på bænken som ikke benyttet reservemålmand til hjemmekampen mod Nykøbing FC (2-4).

Med spilletid i alle efterårets kampe, har Lucas Jensen, Mads Greve, Ylber Ramadani og Sergiy Gryn fortsat mulighed for at spille alle turneringskampe i sæsonen 2019-20. I nyere tid er det kun hændt for Erik Boye (1996-97), Jakob Bresemann (2005-06), Jimmy Nielsen (2008-09), Jacob ”Taz” Sørensen (2012-13) og Kristian Fæste (2015-16).

Benyttede spillere i NordicBet LIGA efteråret 2019:
Mads Greve, 18 kampe
Lucas Jensen, 18 kampe
Ylber Ramadani, 18 kampe
Sergiy Gryn, 18 kampe
Kjartan Finnbogason, 17 kampe
Indy Groothuizen, 16 kampe
Diego Montiel, 16 kampe
Malte Amundsen, 16 kampe
Tobias Mølgaard, 16 kampe
Jacob Schoop, 15 kampe
Arbnor Mucolli, 13 kampe
Viljormur Davidsen, 13 kampe
Thomas Gundelund, 12 kampe
Adam Jakobsen, 10 kampe
Nicolas Gianini Dantas, 9 kampe
Juhani Ojala, 9 kampe
Mads Lauritsen, 3 kampe
Kerim Memija, 3 kampe
João ”Vitinho” Souza, 3 kampe
Brenner Alves Sabino, 3 kampe
Thomas Hagelskjær, 1 kamp
Gianluca Zanette, 1 kamp
Christian Kudsk, 1 kamp
Foday Manneh, 1 kamp
Lundrim Hetemi, 1 kamp
Magnus Grødem, 1 kamp

I efterårets to kampe i Sydbank Pokalen mod Allesø (6-0) og Vendsyssel (0-1) benyttede VB 18 spillere. Det var Indy Groothuizen (2 kampe), Mads Greve (2 kampe), Mads Lauritsen (2 kampe), Nicolas Gianini Dantas (2 kampe), Lundrim Hetemi (2 kampe), Thomas Gundelund (2 kampe), Lucas Jensen (2 kampe), Diego Montiel (2 kampe), Sergiy Gryn (2 kampe), Adam Jakobsen (2 kampe), Kerim Memija (1 kamp), Malte Amundsen (1 kamp), Foday Manneh (1 kamp), Adama Fofana (1 kamp), Mathias Voss (1 kamp), Jacob Schoop (1 kamp), Kjartan Finnbogason (1 kamp) og Magnus Grødem (1 kamp).

På Vejle Boldklubs spillerrangliste ligger Viljormur Davidsen i spidsen af spillerne i A-truppen. Viljormur har spillet 164 kampe for VB, mens Jacob Schoop følger efter med 98 kampe. På de efterfølgende pladser kommer Mads Greve (88 kampe), Ylber Ramadani (78 kampe), Arbnor Mucolli (59 kampe), Mads Lauritsen (40 kampe) og Tobias Mølgaard (40 kampe).

Læs også:
VB benyttede 23 spillere i efterårets kampe i NordicBet LIGA (28-11-2017)
VB benyttede 30 spillere (23-05-2018)
VB benyttede 24 spillere i efterårets kampe i Superligaen (18-12-2018)
VB benyttede 30 spillere (22-05-2019)

Tekst: Lars Christensen.