Cheftræner Adolfo Sormani benyttede 24 forskellige spillere i efterårets 20 kampe i Superligaen. Mads Greve spillede som den eneste alle kampe, mens trioen Viljormur Davidsen, Arbnor Mucolli og Jacob Schoop hver missede én kamp.

Mads Greve mangler kun 54 minutters fodbold for at have spillet samtlige minutter i efteråret. Den 29-årige forsvarsprofil blev udskiftet i pausen af hjemmekampen mod OB (0-2) den 26. august og måtte lade sig udskifte i det 81. minut af efterårets sidste kamp mod Randers FC (0-2) i lørdags. Viljormur Davidsen (Brøndby, hjemme), Arbnor Mucolli (Randers FC, hjemme) og Jacob Schoop (SønderjyskE, ude) har hver misset én kamp. Viljormur Davidsen som følge af et maveonde, Arbnor Mucolli havde en karantænedag, mens Jacob Schoop fulgte SønderjyskE-kampen i oktober fra bænken uden at komme på banen.

Med spilletid i alle efterårets kampe, har Mads Greve fortsat mulighed for at spille alle turneringskampe i sæsonen 2018-19. I nyere tid er det kun hændt for Erik Boye (1996-97), Jakob Bresemann (2005-06), Jimmy Nielsen (2008-09), Jacob ”Taz” Sørensen (2012-13) og Kristian Fæste (2015-16).

Benyttede spillere i Superligaen efteråret 2018:
Mads Greve, 20 kampe
Viljormur Davidsen, 19 kampe
Arbnor Mucolli, 19 kampe
Jacob Schoop, 19 kampe
Rasmus Lauritsen, 18 kampe
Ylber Ramadani, 18 kampe
Pavol Bajza (m), 17 kampe
Allan Sousa, 17 kampe
Adam Jakobsen, 16 kampe
Melker Hallberg, 15 kampe
Gustaf Nilsson, 13 kampe
Tobias Mølgaard, 13 kampe
Mads Lauritsen, 12 kampe
Imed Louati, 11 kampe
Kerim Memija, 11 kampe
Sean Murray, 11 kampe
Vladis Emmersón, 8 kampe
Vladlen Yurchenko, 6 kampe
Nicolaj Madsen, 5 kampe
Nathan Oduwa, 3 kampe
Thomas Hagelskjær (m), 3 kampe
Wang Zhenao, 2 kampe
Felix Örn Fridriksson, 1 kamp
Thais Damgaard Nielsen, 1 kamp

Udover de benyttede spillere på listen ovenfor, har Thomas Gundelund (7 kampe), Lucas From (4 kampe), Mohammed Al-Hardan (2 kampe), Gianluca Zanette (m) (2 kampe), Lundrim Hetemi (1 kamp) og Qingshen Zeng (1 kamp) været med på bænken uden at komme på banen.

I efterårets tre kampe i Sydbank Pokalen mod BK Frem, Nykøbing FC og Kolding IF benyttede VB 25 spillere. Det var Thomas Hagelskjær (3 kampe), Mads Greve (3 kampe), Vladis Emmersón (3 kampe), Sean Murray (3 kampe), Wang Zhenao (3 kampe), Adam Jakobsen (3 kampe), Tobias Mølgaard (2 kampe), Mads Lauritsen (2 kampe), Melker Hallberg (2 kampe), Jacob Schoop (2 kampe), Imed Louati (2 kampe), Rasmus Lauritsen (2 kampe), Allan Sousa (2 kampe), Thomas Gundelund (1 kamp), Lucas From (1 kamp), Thais Damgaard Nielsen (1 kamp), Qingshen Zeng (1 kamp), Gustaf Nilsson (1 kamp), Nathan Oduwa (1 kamp), Felix Örn Fridriksson (1 kamp), Vladlen Yurchenko (1 kamp), Kerim Memija (1 kamp), Arbnor Mucolli (1 kamp), Viljormur Davidsen (1 kamp) og Ylber Ramadani (1 kamp).

På Vejle Boldklubs spillerrangliste ligger Viljormur Davidsen i spidsen af spillerne i A-truppen. Viljormur har spillet 144 kampe for VB, mens Pavol Bajza følger efter med 79 kampe. På de efterfølgende pladser kommer Jacob Schoop (71 kampe), Allan Sousa (60 kampe), Mads Greve (55 kampe) og Kerim Memija (54 kampe).

Læs også:
VB benyttede 23 spillere i efterårets kampe i NordicBet LIGA (28-11-2017)
VB benyttede 30 spillere (23-05-2018)

Tekst: Lars Christensen.