Brenner Alves Sabino trænede første gang med NordicBet LIGA-truppen ved onsdagens træning. Den 20-årige brasilianer skal vise sig frem i den kommende tid.

Der er to brasiliansk inviterede spillere med ved træningen i øjeblikket. Den sidst ankomne er Brenner, som han kaldes i daglig tale. Brenner er til de offensive positioner på banen. Det er en spiller VB har fulgt over en længere periode og finder ham interessant på baggrund af hans fodboldmæssige kvaliteter. Han er kommet til Nørreskoven med henblik på at skrive kontrakt med klubben.

Landsmanden João Victor Souza dos Santos træner fortsat med ligesom Nicolaj Madsen også holder sig i gang på træningsbanen.

Tekst: Lars Christensen.