Efter sidste weekends klare nederlag til SønderjyskE i den første træningskamp, skal cheftræner Steffen Kielstrup og spillertruppen på det ældste ungdomselitehold ud i en træningskamp mod OB i Vejle lørdag middag. Kampen er den sidste inden den forestående træningslejr, mens U17-Ligaholdet sidder over i denne weekend.

U19-spillerne rejste hjem fra Haderslev med et klart nederlag til SønderjyskE, da de i sidste uge testede formen efter godt og vel tre uger på træningsbanen. Nu venter endnu en test mod en konkurrent fra U19-Ligaen, når OB er gæster i Vejle lørdag middag. OB slog i november VB med 4-1 i Odense, men vejlenserne overvintrer to points foran fynboerne i midten af tabellen.

U17-Ligaholdet spillede i lørdags træningskamp mod netop OB i Ådalen i Odense. Her vandt striberne med 2-1 efter 1-0 ved pausen. Det var Anton Stage Nielsen (f. 2002) der udlignede til 1-1 for cheftræner Kim Leth Andersens tropper.

U17-spillerne har ikke flere træningskampe inden den forestående træningslejr i Tyrkiet, mens U19-Ligaholdet altså møder OB inden afrejsen. Kampene under træningslejren i Tyrkiet er endnu ikke på plads.

Lørdag den 2. februar

U19-træningskamp kl. 12.00
Vejle Boldklub – OB
VB Parken

Tekst: Lars Christensen.