Vejle Boldklubs U17-mandskab fik et ærgerligt nederlag, da de lørdag gæstede Randers. Vejlenserne kom ellers foran ved Wahid Faghir efter 31 minutter, men med to scoringer i anden halvleg vendte værterne kampen og sikrede sig en sejr på 2-1.

Vejle Boldklub satte sig ellers på spillet fra start af kampen, og skabte en del fine chancer. Blandt andet havde Wahid Faghir og Tobias Lauritsen et par afslutninger, der godt kunne have givet scoringer. Efter godt en halv time kom VB foran, da Wahid Faghir flot dirigerede et hjørnespark ind i nettet. Resten af af første halvleg var med gæsterne i teten, men desværre var effektiviteten ikke i top og Vejle Boldklub måtte nøjes med en pauseføring på 1-0.
– Vores første halvleg var ellers rigtig god. Vi spillede vores bedste halvleg hidtil i sæsonen og fandt mange gode løsninger både i vores opbygnings- og afslutningsspil. Desværre fik vi ikke afgjort kampen i de første 45 minutter, hvilket blev dyrt for os, beretter træner Kim Leth Andersen.

I anden halvleg kom et noget mere aggressivt hjemmehold på banen og VB fik aldrig på samme måde som i de første 45 minutter ro på bolden. Det gav Randers et lille overtag i spillet og en tidlig udligning allerede otte minutter inde i halvlegen. Herefter skabte VB igen et par chancer, men marginalerne var ikke med holdet, hvilket tilsidst endte med at give værterne sejren, da de scorede med små fed minutter igen.
– Det var et ærgerligt nederlag, da det var en kamp, der burde have givet os point, siger Kim Leth Andersen, som dog vægter spillet i første halvleg højt.
– De første 45 minutter skal vi bruge og bygge videre på. I næste uge venter der os en svær opgave, men kan vi ramme vores bedste niveau, så er vi svære at slå, understreger træneren.

Vejle Boldklubs U17-mandskab spiller allerede igen på lørdag d. 14. september, hvor FC Midtjylland er modstanderen i VB Parken kl. 15.15.

Kampfakta
Randers Freja-Vejle Boldklub 2-1 (1-0)
31. 1-0 Wahid Faghir
53. 1-1
86. 2-1

Kort:
24. Tobias Lauritsen

Indskiftninger:
61. Lucas Hove ud Wilhelm Stage ind
80. Christian Gammelgaard ud Batughan Öksum ind
88. Niklas Dupont ud Gustav Callø ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Emil Schmidt

Christian Jørgensen
Oliver Olsson
Oliver Nielsen
Guy Maneekorn Jensen

Lucas Hove
Matias Tomaselli
Tobias Lauritsen

Christian Gammelgaard
Wahid Faghir
Niklas Dupont

Bænken:
Wilhelm Stage
Gustav Callø
Batughan Öksüm
Tobias Jakobsen (Ikke benyttet)