U17 slog Viborg klart

Vejle Boldklubs U17-mandskab kom tilbage på sporet, da de søndag besejrede Viborg klart i en træningskamp med hele 5-1. Vejlenserne fik ellers en forfærdelig start på kampen, da anfører Peter Ullum allerede efter tre minutter begik et straffespark på en Viborg-angriber.
Efter den dårlige start på kampen viste de unge VB-spillere god moral og satte sig solidt på spillet. Allerede fire minutter senere blev der udlignet, da Anton Stage med et flot langskud med venstrebenet gjorde det til 1-1. Kort efter gjorde teknikeren Christian “GG” Gammelgaard det til 2-1 med et følt spark. Mathias Voss var tilbage efter en skadesperiode, og det kronede han med en flot indsats og to scoringer til 3-1 og 4-1. Kort før pausen blev der begået straffespark mod Anton Stage, og det scorede Martin Lauritsen på. Det var ligeledes Martin Lauritsens første minutter siden en længere skadespause.

I pausen blev der skiftet massivt ud hos Vejle Boldklub, hvilket gav chancen til et par af klubbens U16-spiller, men også et par prøvespillere.
De sidste 45 minutter blev præget af et ikke sammenspillet hold, men alligevel var det med værterne i teten uden dog at få scoret yderligt.

Cheftræner Kim Leth Andersen var fint tilfreds med præstationen efter kampen:
– Det vigtigste for os var at få rystet indsatsen mod Silkeborg af os, hvilket drengene gjorde rigtig flot. Vi viste, at der er markant forskel på et Liga- og et Divisionshold, siger Kim Leth Andersen og uddyber:
– Derudover var det positivt at se et par af vores U16-spillere i aktion, samt få kendskab til et par potentielle nye spillere.

Vejle Boldklub spiller turneringskamp igen på lørdag d. 9. marts kl. 12.00, hvor AGF er modstanderen i VB Parken.

Kampfakta:
Vejle Boldklub-Viborg fF 5-1 (5-1)
03. 0-1 Straffespark 
07. 1-1 Anton Stage
12. 2-1 Christian “GG” Gammelgaard
22. 3-1 Mathias Voss
33. 4-1 Mathias Voss
41. 5-1 Martin Lauritsen (Straffespark)

Vejle Boldklubs startopstilling:
Tobias Bargisen

Oska Bagge
Peter Ullum (anfører)
Oliver Nielsen
Guy Maneekorn Jensen

Rasmus Schjang
Hans Høllsberg
Anton Stage

Christian “GG” Gammelgaard
Martin Lauritsen
Mathias Voss

Bænken (alle benyttet):
Emil Schmidt (Prøvespiller)
Lucas Nielsen
Christian Jørgensen
Wilhelm Stage
Zacharias Sørensen (Prøvespiller)
Lucas Hove
Batughan Öksüm
Malte Bækgaard
Filip Højgaard

Tekst: Jacob Thychosen