Vejle Boldklubs ungdomshold skal på udebane i weekenden. Modstanderen er Brøndby IF på udebane lørdag eftermiddag.

Talenterne fra Akademiet fik fire points ud af hjemmekampene mod SønderjyskE i sidste weekenden. I morgen lørdag skal talenterne igen på jagt efter points. Modstanderen er Brøndby på udebane.

U19-holdets Cheftræner Steffen Kielstrup og assistenttræner Bo Møller leverede et bemærkelsesværdigt comeback mod SønderjyskE. 0-3 blev vendt til 5-3 og nu skal de prøve kræfter med Brøndby. VB har spillet flere kampe end de øvrige hold i rækken og derfor rækker det foreløbigt til en 4. plads. Brøndby er nummer 9 med fire points. Brøndby trænes af svenske Joakim Mattsson. I sidste sæson var det to meget forskellige kampe. I Vejle vandt VB 4-1, mens Brøndby vandt 4-0 hjemme.

Først efter fredagens Superligakamp mod Randers FC afgøres det, om enkelte spillere fra A-truppen skal med U19-Ligaholdet til Vestegnen.

I U17-Ligaen ligger VB fortsat nummer 1 trods to uafgjorte og et nederlag i de sidste tre kampe. Det blev til tre sejre i de første tre kampe, men siden har vejlenserne under ledelse af den nye chef Kim Leth Andersen altså kun fået to points. I ugens løb har topscorer Wahid Faghir været afsted med det danske U16-landshold.

I sidste sæson havde VB godt fat i Brøndby. Det blev 2-2 i Vejle, mens VB vandt 2-1 på Vestegnen.

Lørdag den 29. september

U19-Ligaen kl. 13.00
Brøndby – Vejle Boldklub

U17-Ligaen kl. 15.15
Brøndby – Vejle Boldklub

Kampene spilles på banerne ved Brøndby Stadion. Adressen er Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.

Tekst: Lars Christensen.