Vejle Boldklub har udtaget en trup på 18 spillere til morgendagens hjemmebanepremiere mod Nykøbing FC på Vejle Stadion. Kampen spilles fra kl. 15.00.

Den nye hollandske målmand Indy Groothuizen har fundet vej til cheftræner Constantin Gâlcăs kamptrup. Hollænderen afløser en småskadet Thomas Hagelskjær i forhold til den seneste kamp mod Fremad Amager. Den anden udtagede målmand er Gianluca Zanette og han har ligesom Indy Groothuizen mulighed for at debutere for Vejle Boldklub. I forhold til premierekampen er Lundrim Hetemi også med. Midtbanespilleren Lundrim har spillet to pokalkampe for VB, men hvis han kommer på banen mod NFC, vil det være til turneringsdebut.

Gustaf Nilsson, Wang Zhenao og Lucas From er også fortsat ukampdygtige, mens Adam Jakobsen i denne uge igen er påbegyndt træningen efter et skadesforløb.

Vejle Boldklubs trup:
3. Viljormur Davidsen
7. Sergiy Gryn
9. Kjartan Finnbogason
10. Diego Montiel
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
17. Lucas Jensen
20. Jacob Schoop
21. Indy Groothuizen (m)
22. Mads Lauritsen
23. Nicolas Gianini Dantas
30. Arbnor Mucolli
34. Lundrim Hetemi
35. Christian Kudsk
44. Tobias Mølgaard
45. Gianluca Zanette (m)
66. Kerim Memija

NordicBet LIGA
Søndag den 4. august kl. 15.00
Vejle Boldklub – Nykøbing FC
Vejle Stadion

Tekst: Lars Christensen.