Truppen mod Næstved

Adam Jakobsen er tilbage efter én kamps fravær og erstatter en syg Diego Montiel i 18 mandstruppen til udekampen mod Næstved i NordicBet LIGA. Kampen spilles på ProfaGroupPark søndag eftermiddag fra kl. 13.45.

VB indleder en ’engelsk uge’ i NordicBet LIGA med en udekamp mod Næstved søndag eftermiddag. I forhold til de 18 spillere der var med til at besejre FC Roskilde for ni dage siden, er der to ændringer i cheftræner Constantin Gâlcăs trup. Det er Adam Jakobsen, der er blevet sin skade fra kampen mod Hvidovre kvit, og indgår i truppen på bekostning af Diego Montiel, der er blevet syg og bliver hjemme i Vejle.

Finske Juhani Ojala kan få sin officielle debut for Vejle Boldklub, hvis forsvarsspilleren kommer på banen.

Lucas From og Wang Zhenao er skadede og har ikke været til rådighed for trænerstaben.

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
2. Malte Amundsen
3. Viljormur Davidsen
4. Juhani Ojala
7. Sergiy Gryn
8. Magnus Grødem
9. Kjartan Finnbogason
12. Adam Jakobsen
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
17. Lucas Jensen
20. Jacob Schoop
21. Indy Groothuizen (m)
23. Nicolas Gianini Dantas
30. Arbnor Mucolli
32. Brenner Alves Sabino
44. Tobias Mølgaard

NordicBet LIGA
Søndag den 29. september kl. 13.45
Næstved Boldklub – Vejle Boldklub
ProfaGroupPark, Næstved

Tekst: Lars Christensen.