Truppen mod Kolding IF

Vejle Boldklub har udtaget en trup på 18 spillere til onsdagens ottendedelsfinale i Sydbank Pokalen mod Kolding IF. Kampen spilles på Autocentralen Park, Kolding, med kick-off kl. 19.00. Kampen kan streames via www.tv3sport.dk.

Til kampen har cheftræner Adolfo Sormani set bort fra Rasmus Lauritsen, Jacob Schoop, Gustaf Nilsson og Nathan Oduwa, der af forskellige årsager ikke er med i truppen til pokalkampen. Nilsson og Oduwa sidder udenfor med skader, mens Rasmus Lauritsen og Jacob Schoop får et hvil i pokalkampen.

Til gengæld er Kerim Memija og Thomas Hagelskjær med igen. Den bosniske back har stået udenfor de sidste par kampe, men han er med igen til pokalkampen og Thomas Hagelskjær er blevet rask efter han sad udenfor med sygdom mod Hobro.

Kampen er en 4. runde kamp i Sydbank Pokalen og vinderen kvalificerer sig til kvartfinalerne, der afvikles i marts. VB har ekspederet BK Frem (4-3) og Nykøbing FC (2-1) ud af pokalturneringen, mens Kolding IF har slået B 1913 (1-0), Silkeborg KFUM (3-0) og Randers FC (2-1).

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
2. Felix Örn Fridriksson
3. Viljormur Davidsen
7. Imed Louati
8. Melker Hallberg
9. Tobias Mølgaard
10. Sean Murray
12. Adam Jakobsen
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
22. Mads Lauritsen
23. Vladis Emmersón
24. Wang Zhenao
30. Arbnor Mucolli
50. Allan Sousa
66. Kerim Memija
80. Vladlen Yurchenko
91. Pavol Bajza (m)

Sydbank Pokalen
Onsdag den 31. oktober kl. 19.00
Kolding IF – Vejle Boldklub
Autocentralen Park, Kolding
www.tv3sport.dk

Tekst: Lars Christensen.