Vejle Boldklub tager en trup på 21 spillere med til fredagens træningskamp i CITTI FUSSBALL PARK, Kiel-Projensdorf, mod 2. Bundesligaholdet fra Holstein Kiel. En skadet Ylber Ramadani sidder over i opgøret.

VB holder Superligatruppens form ved lige i landsholdspausen med et træningsopgør syd for grænsen mod Holstein Kiel. 2. Bundesligaklubben kommer fra et medrivende 4-4-opgør mod Paderborn, mens vejlenserne senest tabte 0-5 mod FC Midtjylland.

Cheftræner Adolfo Sormani må se bort fra Arbnor Mucolli, Viljormur Davidsen, Felix Örn Fridriksson og Thomas Gundelund fra A-truppen. Kvartetten er på landsholdsopgaver. Derudover er Ylber Ramadani og Gustaf Nilsson skadede og har ikke været til rådighed for trænerstaben. Imed Louati og Nathan Oduwa plejer småskader og bliver hjemme, mens Lucas From er i den sidste fase af genoptræningen og ventes snart fit for fight. Qingshen Zeng har også fundet vej til Sormanis trup. Den kinesiske midtbanespiller, der debuterede i september mod BK Frem, har spillet på reserveholdet i efteråret.

16 spillere fra A-truppen er suppleret med fem ungdomsspillere. Der er tale om Thais Damgaard Nielsen, Kasper Poulsgaard, Lundrim Hetemi, Ibrahim Fard og Alexander Jensen. De tre første har fået deres debut på divisionsholdet, mens Fard og Alexander Jensen fortsat venter på deres første optræden.

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
4. Rasmus Lauritsen
8. Melker Hallberg
9. Tobias Mølgaard
10. Sean Murray
12. Adam Jakobsen
15. Mads Greve
20. Jacob Schoop
22. Mads Lauritsen
23. Vladis Emmersón
24. Wang Zhenao
27. Qingshen Zeng
50. Allan Sousa
66. Kerim Memija
80. Vladlen Yurchenko
91. Pavol Bajza (m)
Ibrahim Fard
Thais Damgaard Nielsen
Kasper Poulsgaard
Lundrim Hetemi
Alexander Jensen

Træningskamp
Fredag den 16. november kl. 14.00
Holstein Kiel – Vejle Boldklub
CITTI FUSSBALL PARK
Steenbeker Weg 150-152, 24106 Kiel-Projensdorf

Tekst: Lars Christensen.