Truppen mod HB Køge

Vejle Boldklub har udtaget en trup på 18 spillere til morgendagens forårspremiere mod HB Køge. Der er blevet plads til den seneste signing, da forsvarsspilleren Arlind Ajeti er blandt de udvalgte. Kampen spilles på Vejle Stadion fra kl. 15.00.

Cheftræner Constantin Gâlcă og trænerstaben har sat navne på de udvalgte 18 spillere til årets første turneringskamp. Der er blevet plads til én mulig debutant, da albaneren Arlind Ajeti er udtaget. Midtbanespilleren Lundrim Hetemi er også udtaget. 20-årige Lundrim var ikke udtaget til den sidste håndfuld kampe i efteråret, men nu er han tilbage i en trup, der ellers indeholder de samme spillere som afsluttede efterårssæsonen.

Lucas From er på vej tilbage fra en skade, mens Wahid Faghir er spærret med karantæne. Ellers har trænerstaben haft frit valg i A-truppen. Kjartan Finnbogason og Mads Greve risikerer karantæne ved næste advarsel, mens Ylber Ramadani definitivt spærres mod Hvidovre, hvis han modtager en advarsel mod HBK. Se Vejle Boldklubs karantænepoints her.

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
2. Malte Amundsen
3. Viljormur Davidsen
4. Juhani Ojala
5. Arlind Ajeti
7. Sergiy Gryn
9. Kjartan Finnbogason
10. Diego Montiel
11. Arbnor Mucolli
12. Adam Jakobsen
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
17. Lucas Jensen
20. Jacob Schoop
21. Indy Groothuizen (m)
34. Lundrim Hetemi
44. Tobias Mølgaard

NordicBet LIGA
Søndag den 1. marts kl. 15.00
Vejle Boldklub – HB Køge
Vejle Stadion
TV3 Sport

Tekst: Lars Christensen.