Cheftræner Constantin Gâlcă har for tredje kamp i træk givet genvalg til truppen og derfor er det 18 gengangere, der i morgen lørdag møder Fremad Amager i NordicBet LIGA. Der er kick-off kl. 14.00 til årets sidste kamp på Vejle Stadion der sendes direkte på TV3 Sport.

Trænerstaben har ikke fundet anledning til at ændre i besætningen. Derfor er det 18 gengangere fra kampene mod Kolding IF og Skive der i morgen møder Fremad Amager.

VB har ikke lukket mål ind i 414 minutter i NordicBet LIGA. Det er fire kampe på stribe. Senest indkasserede scoring var mod Næstved den 29. september, hvor Rafaelson udlignede til 2-2 i det 36. minut. Dermed slog VB mod Skive sin egen rekord fra oprykningssæsonen 2017-18, hvor der var clean sheet i 411 minutter midt i sæsonen mod Vendsyssel (4-1), Thisted (0-0), FC Roskilde (0-0), Skive (0-0) og Fremad Amager (1-1). 

I nyere tid er den længste periode uden mål imod på 639 minutter. Det var fra september-november 2013, hvor kampene var mod Brønshøj (0-1), Silkeborg (3-0), Hvidovre (2-0), Hvidovre (4-0), Brønshøj (0-0), Marienlyst (3-0), Lyngby (0-0) og Silkeborg (1-2).

Det er fortsat kun Ylber Ramadani og Mads Greve der risikerer karantæne ved den næste advarsel. Se VB’s karantænepoints her.

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
2. Malte Amundsen
3. Viljormur Davidsen
4. Juhani Ojala
7. Sergiy Gryn
9. Kjartan Finnbogason
10. Diego Montiel
12. Adam Jakobsen
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
17. Lucas Jensen
20. Jacob Schoop
21. Indy Groothuizen (m)
23. Nicolas Gianini Dantas
30. Arbnor Mucolli
44. Tobias Mølgaard
98. João ”Vitinho” Souza

NordicBet LIGA
Lørdag den 2. november kl. 14.00
Vejle Boldklub – Fremad Amager
Vejle Stadion
TV3 Sport

Kampsponsor: Vejle Musikteater

Tekst: Lars Christensen.