Truppen mod AaB

Vejle Boldklub har udtaget en trup på 23 spillere til morgendagens afsluttende træningskamp mod AaB. Kampen spilles på AaB’s træningsanlæg på Hornevej på én af anlæggets kunstgræsbaner med kick-off fra kl. 14.00.

Trænerteamet har udtaget en bred trup til generalprøven inden den forestående forårspremiere i Superligaen mod SønderjyskE. Til morgendagens test mod AaB, er der i truppen plads til tre nyerhvervelser i form af Branko Ilic, Malte Amundsen og Mathias Hebo Rasmussen, ligesom unge Thais Damgaard Nielsen efter fine præstationer hidtil i pre-season, har fundet vej til 23 mandstruppen.

Trænerstaben må undvære tre spillere, der er ukampdygtige og af samme årsag står over træningskampen. Det er Kjartan Finnbogason, Kerim Memija og Sergiy Gryn. Kjartan er kun småskadet og forventes at begynde træningen igen i den kommende uge.

Fard Ibrahim fra A-truppen har ikke været i betragtning til kampen, da venstrebacken er i Afrika for at deltage i Africa Cup of Nations for U20-landshold.

Vejle Boldklubs trup:
1. Thomas Hagelskjær (m)
2. Malte Amundsen
3. Viljormur Davidsen
4. Rasmus Lauritsen
7. Imed Louati
8. Melker Hallberg
11. Gustaf Nilsson
12. Adam Jakobsen
14. Thomas Gundelund
15. Mads Greve
16. Ylber Ramadani
18. Mathias Hebo Rasmussen
20. Jacob Schoop
22. Mads Lauritsen
23. Vladis Emmersón
34. Wang Zhenao
30. Arbnor Mucolli
33. Branko Ilic
44. Tobias Mølgaard
50. Allan Sousa
80. Vladlen Yurchenko
91. Pavol Bajza (m)
Thais Damgaard Nielsen

Træningskamp
Lørdag den 2. februar kl. 14.00
AaB – Vejle Boldklub
AaB’s træningsanlæg
Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst

Tekst: Lars Christensen.