Nicolas Gianini Dantas debuterede som en del af startopstillingen, mens Lucas Jensen og Diego Montiel kom ind fra bænken og spillede deres første kamp for Vejle Boldklub i sæsonpremieren mod Fremad Amager. Vejle Boldklub ønsker de tre spillere tillykke med debutkampen.

21-årige Nicolas Gianini Dantas, blev forud for sæsonen lejet i São Bernardo FC i Brasilien og forsvarsspilleren debuterede med en plads til venstre for Mads Greve i det centrale forsvar. Dantas er den kun anden brasilianske forsvarsspiller i VB. Lucas Maia der spillede i sæsonen 2016-17 var den første. Dantas kronede debuten med en scoring lige før pausen, da han sendte et frispark i nettet. Senest en debutant scorede direkte på frispark fra i august 2017, hvor Nicolaj Madsen gjorde det til 1-0 mod Allesø GF. De fem seneste scoringer af en debutant stod spillere som Kjartan Finnbogason (mod SønderjyskE i 2019), Björn Daniel Sverrisson (mod Jammerbugt FC i 2017), Nicolaj Madsen (mod Allesø GF i 2017), Rasmus Lauritsen (mod HB Køge i 2017), Jesper Rasmussen (mod FC Fredericia i 2015) for. Dantas er ikke den første brasilianer til at nette i debuten, da Eduardo Delani gjorde det samme mod Ølstykke (4-2) den 19. august 2007.

Lucas Jensen, skiftede i sommertransfervinduet fra Vendsyssel FF til Vejle Boldklub, kom på banen efter 71 minutter da han erstattede Sergiy Gryn. Den 24-årige Lucas Jensen fik plads på højrekanten og nåede et par gennembrud og indlæg i sin første optræder for VB. Vejle Boldklubs nye nummer 7 har kontrakt for de kommende halvandet år. Trøjen med 7-tallet er senest blevet båret af Imed Louati (2017-19) og Juan Diego Gutiérrez (2016).

Svenske Diego Montiel blev den tredje og sidste debutant for Vejle Boldklub i sæsonpremieren. Den 24-årige offensive midtbanespiller er kommet transferfri til VB fra KFCO Beerschot denne sommer. Montiel har overtaget trøjen med det forpligtende 10 tal. Den har senest siddet på ryggen af Allan Sousa (2019), Sean Murray (2018), David Arshakyan (2018), Simon Nagel (2014-17), Lasse Kronborg (2012-14) og Rune Ertsås (2010-11). Diego Montiel har skrevet kontrakt for de kommende to sæsoner.
Montiel er den tiende svenske spiller gennem tiderne til at repræsentere Vejle Boldklub. De første ni var Magnus Wikström (1996), Jesper Ljung (1999-00), Dick Last (1999), Klebér Saarenpää (2007), Pablo Piñones-Arce (2007-08), Valentino Lai (2007-11), Mikael Rynell (2010-11), Victor Wernersson (2017) og Gustaf Nilsson (2018-).

VB gav i sidste sæson debut til 17 spillere. Cheftræner Constantin Gâlcă gav debut til Sergiy Gryn mod Esbjerg fB, mens de 16 første spillere fik deres førsteoptræden inden trænerskiftet i marts. Se en oversigt over sidste sæsons debutanter her.

Tekst: Lars Christensen.