Uden historien ingen klub, hvilket også VB’s nye spilletrøje så fornemt indikerer.

I en lille serie vil Hjemmesiden præsentere tidligere VB-spillere fra nyere og ældre tid.

Vi lægger i dag ud med Ulrik le Fevre…

 

Indover, Ulrik…!

Overskriften er hentet fra Leif Panduros satireprogram ”Holdningsløse Tidende,” der som en del af Søndagsjournalen hærgede radioen i sidste halvdel af tresserne. Det ofte brugte tilråb havde naturligvis sin baggrund fra Idrætsparken, hvor Ulrik le Fevre som venstre wing var en fast bestanddel af landsholdet.

Eventyret startede den 25. april 1965 på Vejle Stadion, hvor en 18-årig gut fik debut på VB’s divisionshold i en kamp mod KB.

Hjemmesiden har mødt Ulrik på VB Museet inden Superliga opgøret mod AGF, og han mindes sin debut, som han kom lidt hovedkulds ind i.

”Jeg havde spillet på Jyllandsserien mod AGF om lørdagen og havde været i byen om aftenen med gutterne og lå og så den ud hjemme på Boulevarden, hvor jeg endnu boede hos mine forældre. Så blev der banket på døren med besked fra klubben om, at jeg skulle møde lidt senere til divisionskamp på Stadion. Palle Brinch var blevet syg, og Ejgil Jensen havde søgt dispensation både hos DBU og hos KB om at måtte bruge mig – man måtte dengang normalt kun bruge de udtagne 11 spillere, udskiftere fandtes ikke.

Træner Ernst Netuka skubbede mig ud på venstre fløj – han mente vist, det var der, jeg gjorde mindst skade – og det hele skete så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at blive nervøs…”

Debuten gik godt, VB vandt 3-1, og le Fevre fik introduceret den berømte ”husmandsfinte” for det vejlensiske publikum. Pladsen på venstre fløj, som le Fevre aldrig havde spillet før, blev herefter hans faste position gennem hele karrieren.

Herefter gik det slag i slag. Ulrik blev fast mand på divisionsholdet, kom på landsholdet og røg efter forårssæsonen 1969 til Borussia Mönchengladbach.

Fra tiden i VB husker Ulrik allerhelst tilbage på sit debutår 1965.

”Vi havde et halvsløjt forår og lå kun nr. 7, men så kom det vilde efterår, hvor vi ikke tabte en kamp. Vi var et minut fra mesterskabet, da Esbjerg i den afgørende kamp udlignede et minut før tid foran 18.500 tilskuere og TV, som for første gang nogensinde viste en dansk 1. divisionskamp. Og det efterår var vi seks VB’ere på landsholdet – ud over mig var det Johnny Hansen, Tommy Troelsen, Poul Bilde, Ole Fritsen og Kaj Poulsen. Det var et fantastisk år!”

 

Ulrik le Fevre havde langt lettere ved at finde sig til rette på Mönchengladbachs hold end eksempelvis Allan Simonsen og Henning Jensen, der længe måtte slide bænken i den tyske ”danskerklub”.

”Jeg spillede fra dag 1, og det skyldes uden tvivl min rutine fra de 28 landskampe, jeg allerede som 22-årig på det tidspunkt havde spillet,” begrunder Ulrik, der selv ser sit første og tredje år i Tyskland samt de sidste tre år i Brügge som sine fodboldmæssigt bedste år i udlandet.

”Der Mann der wichtigen Tore” skrev sportsmagasinet Kicker om le Fevre efter Borussias mesterskab i 1970, hvor han bl.a. var målscoreren i tre 1-0 sejre – deriblandt den afgørende kamp mod 1. FC Köln. Og før VM i Mexico 1970 udtalte den tyske Bundestrainer Helmuth Schön om Gladbach-fløjen: ”Wäre er nur ein Deutscher…”

I 1971 lavede Ulrik le Fevre mod Schalke 04 det legendariske mål, der blev det første ”Tor des Jahres” kåret af tysk tv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De sidste år i Brügge havde Ulrik verdens efter hans mening bedste træner, Ernst Happel, og det blev til tre mesterskaber.

Ulrik vendte efter fem år i belgisk fodbold hjem til VB i 1977, og da han blev dansk mester i Nørreskoven i 1978, blev han således en af de få, som har været national mester i tre forskellige lande.

Efter 1978 stoppede Ulrik sin aktive karriere. Han har siden arbejdet som fodboldagent og haft træner- og lederopgaver i VB og følger stadig klubbens bedste hold tæt, ligesom han også følger det ene af sine tre børn, Anne, når hun optræder på VB’s kvinde JS som anfører. Hun er dog i øjeblikket sat ud af spillet med en ondartet skade.

”Hele min familie er inkarnerede VB-fans. VB er min klub, og det har det været, siden jeg var 10. Man kunne nemlig først starte i klubben som 10-årig, så i lighed med mange andre gode VB’ere måtte jeg begynde i VFC.

Det er svært at sammenligne de hold, jeg selv spillede på, med nutidens VB-hold. Husk på, vi var seks landsholdsspillere, og 1978-holdet var også et fantastisk hold.

Fodbolden har også undergået en voldsom ændring. Jeg er ikke så begejstret for den nyeste udvikling i international fodbold, som det fx kom til udtryk under VM, hvor ikke alene de mindre lande, men også store nationer som fx verdensmestrene fra Frankrig havde en defensiv tilgang til spillet.

Jeg er meget imponeret af det arbejde, der har bragt VB tilbage i den bedste række. Der var mange nerver på i foråret, men her i Superligaen spiller vi frit og kunne godt have vundet i Brøndby,” slutter en af klubbens helt store legender, inden han forlader museet for at finde sin stamplads på Stadion til en jysk klassiker, der vækker minder…

 

Tekst: Ole Kristensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faktaboks:

Navn Ulrik le Fevre
Født 25. juni 1946
Uddannelse Lærer
Plads på holdet: Venstre fløj
Debut for VB 25. april 1965
Kampe og mål for VB 156/31
Andre klubber Vejle FC, Borussia Mönchengladbach, Club Brügge
A-landskampe og mål 37/7
Titler To tyske, tre belgiske og et dansk mesterskab samt en belgisk pokaltitel
Udgivelser Bogen ”Indover Ulrik!”, Bramsen & Hjort 1972
Udmærkelser ”Tor des Jahres” i Vesttyskland 1971