Tilbageblik har denne gang fundet frem til Kaspar Dalgas, som bombede for VB omkring årtusindskiftet – ikke mindst i oprykningssæsonen 2000-2001.

 

Karrieren sluttede for tidligt for bomberen.

Vejle FC – talentleverandør…

Klubben i Vestbyen er den kuvøse, mange af de helt store fodboldtalenter har ligget i, inden karrieren senere tog fart i Nørreskoven. Allan Simonsen, Ulrik le Fevre, Thychosen-klanen, Ib Jaquet, Tommy Hansen, Per Jørgensen…

Og Kaspar Dalgas.

Bomberen trådte sine barnesko i VFC, inden han som andetårslilleput skiftede til VB.

Her går det nu slag i slag på førsteholdene, indtil Kaspar som 18-årig debuterer på førsteholdet i den såkaldte Kvalifikationsliga. Mod B 93 scorer han to mål i den sidste halve time og sikrer 4-2 sejren.

”Det var en drømmedebut,” husker Kaspar Dalgas i dag.

Kaspar har således afgørende fødder med i det succesfulde forår, som ender i oprykning til Superligaen.

 

Personligt blev Dalgas’ sidste sæson i VB, sæsonen 2001-2002, også den bedste i klubben. VB var netop rykket ned fra den bedste række, Faxe Kondi Ligaen, men angreb straks igen oprykningspladserne. Og Kaspar Dalgas bombede… Med 19 scoringer – mere end dobbelt så mange som nummer to på VB’s topscorerliste, Christian Keller – og Dalgas var frem for nogen manden bag det, der endte med fornyet oprykning, efter at VB var kommet fra baghjul.

Klimaks var sejren i sidste runde ude mod topholdet Esbjerg. Med to scoringer i 4-2 sejren var Dalgas kampafgørende.

”Det var meget emotionelt,” siger Kaspar i dag. ”Jeg sad efter kampen på bænken og måtte sunde mig, for det var jo også min afskedskamp. Allerede et halvt år tidligere havde jeg lavet en aftale med OB om den kommende sæson, så det var både glædens og sorgens tårer, der randt…”

 

Sæsonen 2001-2002 i Odense var nok det spillemæssige højdepunkt i Kaspars karriere. Med 22 mål blev han delt topscorer i det, der nu hed SAS Ligaen.

”Alt gik op i en højere enhed den sæson,” erindrer Dalgas. ”Ligegyldigt hvordan jeg ramte bolden, så gik den ind. Vi vandt Pokalturneringen og lå i turneringen til bronzen indtil tre runder før slut.”

 

Topscorere er altid ombejlede, og tilbuddet kom da også – fra Brøndby.

”Man sagde ikke nej til Brøndby,” fastslår Dalgas. ”De var bare de største og de bedste på det tidspunkt, og Michael Laudrup skulle være træner med ”Faxe” som assistent. Det blev ikke bedre…”

Det gik også fint i starten for Vejle-drengen. Han blev pokalvinder med Brøndby og udnævnt til finalens fighter.

”Jeg lavede godt nok ikke helt så mange mål som tidligere. Hvor jeg var decideret angriber i OB’s 4-4-2 system, kom jeg ud på kanten i Brøndbys 4-3-3. Jeg var måske heller ikke helt så skarp som i sæsonen inden, men fik dog spilletid i stort set alle kampe.”

 

Men i foråret 2003 går det galt.

”Det er i en kamp mod netop OB,” mindes Dalgas. ”Jeg løber efter fynboernes Dennis Siim, og hans hæl rammer mig op under knæet. Jeg spiller kampen færdig, men kan godt mærke at noget er galt.”

Kaspar Dalgas har fået et såkaldt springerknæ – i alvorlig grad – og han kommer sig aldrig over skaden. Han spiller on and off og prøver alle tænkelige behandlinger – forgæves.

”Det var ikke sjovt den martsdag i 2006, da jeg kørte hjem fra Aarhus og den afsluttende konsultation hos lægen Ulrich Fredberg. Karrieren var slut – jeg havde misset de måske gyldne år for en fodboldspiller. Jeg ville gerne være fortsat nogle år endnu og i hvert fald selv kunnet bestemme, hvornår det var slut.  Men trods alt er jeg glad for, det ikke skete som 20-årig.”

Kaspar er dog glad for den karriere, han fik.

”Jeg føler mig privilegeret over, at jeg i en periode kunne leve af min hobby.”

 

Et udlandseventyr blev det aldrig til.

”Der var følere, men ingen konkrete tilbud. Jeg er også meget bevidst om mit eget niveau. Jeg er udmærket klar over, jeg ikke var god nok til et tophold i Premier League, men det kunne da have været sjovt at prøve subtoppen i Holland eller Belgien,” medgiver Dalgas.

 

Det blev til en enkelt U-21 landskamp for Kaspar. I en EM-kvalifikationskamp mod Kroatien i Køge spillede han sammen med prominente navne som Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær, Thomas Gravesen, Peter Graulund og Jacob Krüger – senere teknisk chef i VB.

Derudover blev det til fire uofficielle ligalandskampe, ligesom han var reserve i et par A-landskampe uden at komme på banen.

”Jeg plejer at give Thomas Gravesen skylden for, at jeg ikke fik min landskampsnål,” smiler Kaspar.

”Ved en landskamp i Luxembourg sad jeg på bænken og var mod slutningen sendt ud for at varme op, fordi landstræneren overvejede at skifte Thomas Gravesen ud, og så skulle jeg ind. Men ’Graver’ ville spille videre, og så endte det med, at det var Morten Skoubo, der kom på banen for Ebbe Sand. Så tæt på debuten var jeg…”

 

Civilt har Kaspar Dalgas prøvet en del.

”Efter fodboldkarrieren ville jeg uddanne mig til IT-supporter, men sprang fra efter 1½ år. Så har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper i Dagmargården, inden jeg valgte at tage uddannelsen som blikkenslager. Så nu arbejder jeg som værkstedsblikkenslager hos NG Zink i Horsens.

 

Kaspar Dalgas bor stadig i byen og har tilknytning til klubben.

”Jeg ser hjemmekampene, og min ældste søn spiller U-14 i VB. Jeg træner selv min anden søn, der spiller U-10 i Bredballe.”

Trænergerningen er noget, der også rumsterer i Kaspars baghoved.

”Jeg har fået henvendelser fra nogle serieklubber. Men skulle jeg starte seriøst, skulle det være som assistent i en større klub sideløbende med nogle DBU-kurser. Det kunne jeg måske på sigt godt tænke mig. Men foreløbig hygger jeg mig med min søns hold.”

 

Kaspar har jo flere trænerforbilleder at tænke tilbage på, og igen dukker Ole Fritsens navn op.

”Ole var fantastisk. Han var ikke bange for at give de unge chancen. ’Er man god nok, er man gammel nok,’ sagde han altid. Han var rigtig lun og god til mandskabsbehandling.”

Kaspar husker også Michael Laudrup som en stor træner. ”Kæmpe erfaring, fantastiske øvelser – alt med bold.”

 

Kaspar Dalgas ses stadig med seks andre gamle VB’ere.

”I over 20 år har vi spist sommer- og julefrokost sammen. Skønt, at man kan bevare sådan et venskab.”

Gamle VB’ere glemmer heller ikke at stikke godmodigt til hinanden.

Således forsømmer man ikke at minde Klaus Eskildsen om det hattrick, Brøndbys Ebbe Sand scorede mod VB i 1997 på fire minutter – det på det tidspunkt hurtigste i Superligaen. Eskildsen blev helt rundtosset taget ud efter en halv time.

”Vi behøver blot sige ’bum-bum-bum, Eske…,’” slutter Kaspar Dalgas leende.

 

Tekst: Ole Kristensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Faktaboks

Navn Kaspar Buhl Dalgas
Født 11. maj 1976
Uddannelse Blikkenslager
Plads på holdet Angriber
Debut for VB 09. april 1995, VB-B 93 4-2
Sidste kamp for VB 17. juni 2001, Esbjerg-VB 2-4
Kampe og mål for VB 146/45
Andre klubber Vejle FC, OB (2001-2002), Brøndby (2002-2006)
DBU-kampe 1 U-21 landskamp, 09-09-97 i Køge mod Kroatien, 1-0
Særlige præstationer Delt topscorer i Superligaen 2001-02 med 22 mål
Udmærkelser Pokalfighter 2003
Bedste resultat Pokalvinder med OB 2002, pokalvinder med Brøndby 2003, mester med Brøndby 2005