Thomas Gundelund spillede alle 90 minutter, da det danske U19-landshold lørdag besejrede Estland med 3-0 i EM-kvalifikationen. Nu venter en puljefinale mod Italien i Talinn på tirsdag kl. 14.00.

Det danske U19-landshold med Thomas Gundelund er i Estland i de her dage til første runde af EM-kvalifikationen. Efter 16-årige Gundelund sad på bænken i 0-0-kampen mod Finland tidligere på ugen, var han i startopstillingen mod værtsnationen. Gundelund spillede højreback i alle 90 minutter i sejren på 3-0 over esterne. Hos Estland var offensivspilleren Kristofer Piht med i de første 32 minutter. Piht trænede med VB tilbage i august og spillede med i en reserveholdskamp mod SønderjyskE.

Chancemæssigt sad Danmark på det meste af kampen, men målene faldt først efter pausen. De var signerte af Nicolas Madsen (FC Midtjylland), Victor Jensen (Ajax Amsterdam) og Magnus Kaastrup (AGF). To nationer kvalificerer sig videre fra puljen og derfor har danskerne brug for et resultat i opgøret mod Italien.

På U17-landsholdet er VB repræsenteret ved Andreas Jungdal. Målmanden så hele opgøret fra bænken, da Danmark i går lørdag spillede 1-1 på udebane mod Tyskland. Tobias Damtoft udlignede en tysk føring. Der er returkamp i morgen mandag når de to nationer mødes i Meerbusch kl. 15.00. Kampene mod Tyskland fungerer som opvarmning til EM-kvalifikationen på hjemmebane senere på måneden mod Georgien, Estland og Rusland.

Viljormur Davidsen er eneste VB’er der kan komme i landsholdaktion søndag, når Færøerne i Nations League møder Kosovo i Tórshavn.

Tekst: Lars Christensen.