Vejle Boldklub og Nykøbing FC er blevet enige om, at kampen i 3. runde af Sydbank Pokalen afvikles onsdag den 10. oktober kl. 18.00 på CM Arena i Nykøbing Falster.

I går torsdag trak DBU lod til 3. runde i Landspokalturneringen. VB kom op sammen med Nykøbing FC og de to klubber har nu fundet frem til, at opgøret afvikles onsdag den 10. oktober. Kampen bliver den sidste i 3. runde, da de øvrige deltagende klubber afvikles deres kampe i ugerne inden. Den sene afvikling skyldes, at VB har en række fredagskampe i de kommende uger og det umuliggør en midtugekamp på Sydhavsøerne.

Se programmet for 3. runde i Sydbank Pokalen her.

Sydbank Pokalen
Onsdag den 10. oktober kl. 18.00
Nykøbing FC – Vejle Boldklub
CM Arena, Nykøbing Falster

Tekst: Lars Christensen.