Vejle Boldklubs U17-mandskab gjorde kort proces i pokalturneringen, da Koldings divisionshold var modstanderen. På papiret var Kolding hjemmehold, men kampen blev dog spillet på kunstgræsbanen i Egtved, som er en del af Future Vejle-samarbejdet.

Efter en halv time var kampen afgjort, da Vejle Boldklub førte 3-0. Målene blev scoret af Oliver Olssen, Christian Gammelgaard og Oliver Amby.
VB viste igennem hele opgøret forskellen på et Liga-hold og et divisionshold og Kolding kom aldrig rigtig ind i kampen. Pausestillingen forblev ved de 0-3 og i starten af anden halvleg forsvandt alt spænding, da først den vikarierende anfører Lucas Hove og siden U17-debutanten Rasmus Lundsgaard (f. 2005) gjorde det til 0-4 og 0-5.
Hjemmeholdet fik reduceret et par gange, inden Jashar Beluli og siden Rasmus Lundsgaard lukkede opgøret til stillingen 2-7.

Med sejren er Vejle Boldklubs U17-mandskab klar til 1/8-finalen i pokalen, hvor Ringkøbing er modstanderen. Opgøret bliver formentligt spillet allerede på søndag i Ringkøbing.

Kampfakta
Kolding-Vejle Boldklub 2-7 (0-3)
20. 0-1 Oliver Olsson
22. 0-2 Christian Gammelgaard
30. 0-3 Oliver Amby
45. 0-4 Lucas Hove
60. 0-5 Rasmus Lundsgaard
65. 1-5
77. 2-5
79. 2-6 Jashar Beluli
80. 2-7 Rasmus Lunsgaard

Vejle Boldklubs startopstilling:
Emil Schmidt

Wilhelm Stage
Oliver Olsson
Magnus Rasmussen

Christian Jørgensen
Mikkel Rytter
Oliver Amby
Lucas Hove (anfører)
Sune Aarup

Jashar Beluli
Christian Gammelgaard

Bænken (alle benyttet):
Jonathan Mathys
Matias Tomaselli
Rasmus Lundsgaard

Tekst: Jacob Thychosen