Arlind Ajeti får sin startdebut, når Vejle Boldklub møder Skive IK i NordicBet LIGA på Vejle Stadion. Kampen spilles fra kl. 18.00 og sendes direkte på TV3 Sport.

Der er ændret på fem positioner i startopstillingen i forhold til fredagens opgør mod FC Fredericia. Trænerstaben giver plads til Arlind Ajeti ved siden af Juhani Ojala i midterforsvaret, Malte Amundsen er tilbage på venstreback, Diego Montiel spiller centralt på midtbanen, Kjartan Finnbogason er foretrukket i angrebet, mens Sergiy Gryn spiller venstrekanten. Det betyder, at Mads Greve, Viljormur Davidsen, Thomas Gundelund, Lucas Jensen og Adam Jakobsen, fra startopstillingen mod FC Fredericia, alle tager plads blandt indskifterne.

Tobias Sommer sidder også på bænken, og den 19-årige forsvars- og midtbanespiller kan få sin officielle debut for Vejle Boldklub, hvis han kommer på banen.

Der er åbnet op for tilskuere i et begrænset omfang til kampen, hvor der lukkes 500 ind. Læs mere her.

Kampen kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Indy Groothuizen

Tobias Mølgaard
Arlind Ajeti
Juhani Ojala
Malte Amundsen

Diego Montiel
Ylber Ramadani
Jacob Schoop (anfører)

Arbnor Mucolli
Kjartan Finnbogason
Sergiy Gryn

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Viljormur Davidsen
Adam Jakobsen
Thomas Gundelund
Mads Greve
Lucas Jensen
Tobias Sommer

Tekst: Lars Christensen.