Der er debut i NordicBet LIGA til Lundrim Hetemi, når Vejle Boldklub møder Skive IK på Vejle Stadion kl. 15.00. Kampen kan følges med liveopdateringer på Vejle Boldklubs Twitter-profil.

Trænerstaben har foretaget to ændringer i startopstillingen i forhold til midtugens kamp i Kolding. Det er på venstreback, hvor Malte Amundsen er foretrukket frem for Viljormur Davidsen og på midtbanen, hvor Lundrim Hetemi spiller i stedet for Ylber Ramadani. Det er betyder en ung central midtbane med 17-årige Gundelund og 19-årige Lundrim. De fire forreste spillere er der ikke ændret på. Lucas Jensen og Gryn på siderne og Kjartan Finnbogason på toppen. Bag islændingen ligger Diego Montiel.

På bænken er der comeback til Thomas Hagelskjær, der ikke har spillet siden sæsonpremieren. ”Vitinho” er også med igen og brasilianeren kan debutere for VB, hvis han kommer på banen. Arbnor Mucolli modtager umiddelbart inden kick-off blomster, efter han spillede kamp nummer 50 for VB mod Kolding IF.

Vejle Boldklubs startopstilling:
Indy Groothuizen

Tobias Mølgaard
Nicolas Gianini Dantas
Mads Greve (anfører)
Malte Amundsen

Lundrim Hetemi
Thomas Gundelund

Lucas Jensen
Diego Montiel
Sergiy Gryn

Kjartan Finnbogason

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Viljormur Davidsen
Adam Jakobsen
Ylber Ramadani
Mads Lauritsen
Arbnor Mucolli
João ”Vitinho” Souza

Tekst: Lars Christensen.